før ca. 1926, ukendt fotograf, original i Næstved Museum
gavl mod Suså før restaureringen gik i gang august 1926. De svære jernankre i gavlmuren sikrer etageadskillelserne. Det var det hus H. Andersen i byrådet kaldte: En gammel, grim og beskidt lade.
1621 bestemte kong Christian 4. at der skulle etableres et spansk handelskompagni i Næstved. Det var led i kongens ambitiøse, men mislykkedes merkantilistiske politik. Spanien var endnu en betydelig handels- og kolonimagt. Men hvorfor Næstved, hvis tradition og muligheder ikke var ocean- men østersøhandel ... Feb. 1623 solgte Sct. Peders Kirke huset til Hans Duffrich, en købmand der var indvandret fra Tyskland, borgmester i Næstved 1620-33 og leder af Det spanske Handelskompagni, der brugte det som magasin og gav det det nye navn som stadig er det gængse. De spanske drømme holdt ikke; 1632-33 afhændede Hans Duffrich huset, der derefter blev ejet eller lejet af skiftende købmænd.
Næstved matador i sidste halvdel af 1600-tallet, købmand Hans Hornemann (død 1680) ejede huset 1649-51 og igen fra 1669. Det gik videre til hans enke Christendtze Rasmusdatter Bacher (død 1698) og så til sønnen Hans Hornemann den yngre (død 1732). Vordingborg amt købte huset på auktion 1734 og brugte det til oplagring af korn. Ca. 1810 solgte amtet til grev Joachim Molkte til Rønnebæksholm, hvis enke 1831 solgte det godsejer Carl de Neergaard (død 1850) på Gunderslevholm. Efter uddybningen af Suså 1810-14, Den danneskioldske Kanal, brugte godserne huset til oplagring af grovvarer der kom med pramme, først især tømmer og brænde, efterhånden især korn.
Gunderslevholms handelspartner i Næstved var købmand C.M. Wittusen (1804-82). Han rådede over huset fra 1850, købte det 1853 og solgte det 1881 til købmand J. Christian Nandrup (1851-94). Hans efterfølger på grovvareområdet Valdemar Huus lejede det af enkefru Agatha Nanderup (1844-1924). Umiddelbart efter hendes død solgte arvingerne huset til Foreningen til gamle Bygningers Bevaring og krydsede dermed Næstved Kommunes planer om nedrivning.
ses for en del t.h. Ejer og beboer var murer Christian Meyer o. 1870-80, hans enke o. 1890-1901, papirarbejder, senere kommunebud Lars Christian Larsen o. 1906-25. Huset blev revet ned 1974.
er revet ned, vist ca. 1970.
Nr. 7 var en grundmuret ejendom i 2½ etage, måske opført først i 1870'erne af murermester Frederik Christian Sauer, der ejede den o. 1875-80 og selv boede på 1. sal. April1880 flyttede han til sin nye Eiendom ved Jernbanen (NT 7/4), måske Farimagsvej 32, men da 1884 overdrog virksomheden til H. Larsen & H. Christiansen, averterede de adresse her i Kompagnistræde (NT 29/1). Her var detailhandel o. 1890-1921, o. 1906-21 ved enkefru Emilie Woltzmann. 1880 og 90 boede her 59 personer fordelt på 14 husstande, mest arbejderfamilier.
Nr. 9 og 11 var småhuse. Det kommune vandværk flyttede 1915 fra den anden side af gaden til nr. 11 hvor der opførtes et mindre vandtårn op til gavlen. Hus med tårn blev revet ned 1967.
14/3 2012