hjørnet af Brogade (t.h.). Det særprægede hus, overvejende med biedermeier-præg, er bygget mellem 1827 og 1867, sandsynligvis mellem 1855 og 1859 for købmand (melhandler) A. Jørgensen der ejede gården o. 1854-1901. Det ser ud til at være ombygget 1873 for samme, antagelig med tilføjelse af frontispicen og ændring af tagkonstruktionen. Omkring 1876-1915 var der butiksdør i hjørnefladen og facaden stod i rå mur, senest 1917 var den pudset som nu. 2005 fik huset en tiltrængt renovering. . Læs mere om huset med det knækkede hjørne.

Anders Jørgensen

(f. 1827) begyndte ca. 1851 forretning med mel og gryn, april 1853 flyttet hertil, men søgte stadig at udvide sin næringsvej. 1854 supplerede han med vildthandel, og samme år søgte han kommunalbestyrelsen om bevilling til høkerhandel, men fik afslag under henvisning til hans unge alder - det var før næringsfriheden. 1855 handlede han også med mælk og fløde, forpagtede møllen på Saltø, anlagde et bageri der og søgte kommunalbestyrelsen om bevilling til at bage og sælge rugbrød. Det år var der mangel på korn og dyrtid på brød, så bystyret svarede med et TJAH: ... saafremt det iøvrigt kunde tillades ham at bage og sælge Rugbrød heri Byen skønnede man ikke rettere end at det vilde være til Gavn for Byens Indvaanere i Almindelighed. Det indbragte kommunen en irettesættelse fra amtet der henviste til en indsigelse fra bagerne; kommunalbestyrelsens svar var en opvisning i sort snak. Resultatet blev at Jørgensen senest 1856 også solgte sit brød, året efter også frugt. 1856 averterede han med sin nye karousselbane, der vil få plads på skolelærer Bendorphs mark lige op til gangstien mellem skoven og Lille-Næstved by, 1864 med Poulsberger Øl leveret af hans ølkusk. Han drev en betydelig udlejning af lejligheder og butikker. 1882 annoncerede han efter en efterfølger på lejebasis.

Han boede her stadig 1901, nu som fhv. detaillist . Hans arvinger ejede gården o. 1906-25.

herreekvipering og manufaktur 1874-1974

• 1874-1901/02 J.H. Pedersen (eller Petersen, f. 1843) der i forvejen havde drevet uldvarehandel her eller andetsteds; han begyndte i en lille butik mod Vinhusgade der var blevet ledig efter buntmager Michelsen (nedenfor), men flyttede april 1876 til den store hjørnebutik - se den lige efter flytningen!
• 1901/02-10 hans enke Anna Pedersen
• 1910 - nytår 1934/35 Knud Knudsen (f. 1882), J.H. Petersens Eftf.. Han udvidede med skotøj, manufaktur og trikotage. Da Stålgården i Ringstedgade stod færdig, flyttede han sit magasin med konfektion og skotøj dertil, nu under eget navn. Knud Knudsen kom fra Herning-kanten. Han kan have stået model til Lise Nørgaards figur Mads Skjern, men typen var ikke sjælden i sjællandske købstæder.
• 26/4 1935 - 1969 I.V. Hansen der flyttede herover fra Kindhestegade 24
• 1969 - mindst 1974 Jørn og Ellen Schytte, der 1863 havde overtaget Knud Knudsens magasin i Stålgården, med Boligudstryrsforretning med tilbudsvarer

andre

• senest 1870 - 1873 i hjørnebutikken møbelforretning ved snedker J. Nielsen
• 1/5 1871 - 1874 buntmager A.J. Michelsen med butik med bl.a. filthatte og kasketter, tilflyttet fra Torvestræde 2, fraflyttet til Hjultorv 8
• o. 1874-1906 cigar og tobaksforretning, o. 1874 ved J.H. Reiff, o. 1892-1901 Julius Lange, o. 1904-07 Herman Petersen
• april 1880 - årsskiftet 1881-82 bagest mod Vinhusgade hattemager Sophus Bundsen, fraflyttet til Ringstedgade 8
• o. 1895-1921 beværtning i kælderen, 1895 - 1/11 1899 ved J.P. Hansen, så Kristian Petersen (f. 1858)
• 1904-18 K.F.U.K.-hjem med butik t.v. mod Vinhusgade; 1911 boede værtinde Maren Sofie Petersen på 1. salmed en pensionær
• siden 2005/06 er der beværtning i hjørnelokalet.

Ovenpå boede folk af det en vis stand

• - 1862 kammerjunker Friis
• o. 1870 jernbaneingeniør H.F.F. Jastrau der sammen mede den engelske kollega Rowan stod for anlægget af den sydsjællandske jernbane
• o. 1870-80 lærer Henrik Eli Saul, 1880/81 fraflyttet til tjenestebolig i nr. 12
• 1874 - mindst 1883 sognepræst F. Nansen