Ringstedgade 72

(tidl. Sandstræde 4) typisk funkisvilla, iflg. BBR opført 1933

Ringstedgade 60

Ringstedgade 60
10/4 2004 kl. 15.01 © pelo

tidligere Ringstedgades Forlængelse 34, iflg. BBR fra 1860, ændret 1982

Dampmøllegården

Ringstedgade 56
22/9 2010 kl. 16.51 © pelo

Ringstedgade 56 (tidligere Ringstedgades Forlængelse 30), hjørnet af Nrd. Farimagsvej (t.h.), 7 4-værelses lejligheder og bageri med butik, opført 1913 for bagermester og møller Georg Jensen (1869-1936). Frontispicens runde vindue med simuleret rotation forstiller vel en kværnsten. 1928 nedlagde han mølleriet, 1931 nedskar han møllen og brugte resten til beboelse. Den er nu helt væk.

1936 solgte Georg Jensens enke ejdommen med bageri, maskiner og brødbiler til fabrikant Carl Helmer Nielsen, Herlufsholm Brødfabrik. Omkring 1948-60 havde farveri- og renserikæden Renco forretning her, i 1940'erne havde Aalborg Margarinefabrik A/S oplag bagtil.

Det tidligere anlæg beskrives sådan i en akutionsplakat 1871: i Næstved Damp- og Veirmølle ... er indrettet Dampmølle med en Maskinkraft paa ca. 10 Hestes Kraft, hollandsk Veirmølle, Bageri, Boutik og Beboelsesleilighed, fortrinligt Kornloft, fornødent Staldrum m.v. Bygningerne ere i god Stand, Dampmøllen og Bageriet ere næsten nye. (NA 9/10)

Købmand Peter Hassing, kompagnon til Hans Jacobsen på Axeltorv, sendte 1848 en ansøgng til kongen om bevilling til at anlægge og drive en dampmølle i Næstved. Borgerrepræsentanterne støttede ham 10/2 1848, eftersom Byen, siden Hestemøllen blev nedlagt, ikke har noget Mølleværk paa sin Grund, og man ofte lider af Mølletrang. Grunden her lå ganske vist uden for Ringstedport, men inden for købstadens gerænse. Hassing manglede kapital, så hans nabosnabo bagermester Christian F. Struer overtog projektet. 26/11 1849 imødekom kommunalbestyrelsens hans ansøgning om tilladelse til at bygge en dampmølle. Men også Struer havde vanskeligheder: 1851 ville han nøjes med en vejrmølle, men kommunalbestyrelsen insisterede på at der også skulle være dampmølle. 14/9 1852 åbnede den den dobbelt mølle, men 8/8 1853 brændte den ned. Struer prøvede igen at få tilladelse til en vejrmølle alene, men byen insisterede stadig, samtidig med at den tildelte ham leverancen af brød til 2. Dragonregiment. I sommeren 1854 genåbnede damp- og vejrmøllen. 1/6 1855 overdrog C.F. Struer møllen til sin bror Jørgen R. Struer.

De følgende år skiftede møllen hyppigt ejer, omkring 1860-67 driver Niels B. Nielsen mølleriet og Lauritz Erik Struer bageriet. 1904/05 overtager Georg Jensen, Møller og Bager samt Danmarks Mesterskabs-Athlet (ann. i NT 2/12 1905), begge virksomheder. Han er kendt fra sin ungdom som mesterbryder i Cirkus Miehe, hvor han optrådte sammen med den navnkundige Bech-Olsen. Da det kommunale elværk blev sat i drift i 1/10 1909, gik han straks over til elkraft.

gavlreklame
10/7 2010 kl. 19.31 © pelo

gavlreklame

15/10 2010