20/7 2006 kl. 8.42, © pelo
bygget mellem 1847 og 1858 for kornhandler Hans Jacobsen (NA 16/11 1858). Han ejede måske gårdenallerede fra 1847, i hvertfald senest 1853. Sommeren 1855 annoncerede han: Hvo som ønsker at bortkøre Jord fra min Gaard i Riddergade, kan Tirsdag Formiddag møde for at accordere. (NA 25/6 m.fl.). Samme år fik han omlagt sine Grundskillinger på de 3 matrikler her, solgte en gård i Ringstedgade, nu nr. 22 og erhvervede pakhus i Karrebæksminde. 1855 kunne meget vel være byggeåret. Arkitekt var måske Georg Kretz, der 1837 havde tegnet et lignende hus her som ikke blev til noget.
Et dejligt biedermeierhus. Læs om huset med det knækkede hjørne.
1867 havde forhuset 25 kakkelovne og 7 komfurer. Det havde oprindelig tegltag, før 1900 erstattet med skifer, og 4 skorstenspiber. Det var fredet i mange år, men 2004 blev fredningen hævet og huset i stedet beskyttet af en lokalplan. 2005-06 fulgte en smuk istandsættelse.
Den tidlige gård i bindingsværk omfattede også naboen til begge sider. Den omfattede 1801 3 forhuse: 36 fag i 2 etager mod Riddergade, 11 og 7 fag, begge i 1 etage, mod Østergade. Ejere og beboere var folk af en vis stand, således:
Gården med det nuværende forhus, inkl. pakhuset ved siden af (næste side) og et pakhus i Alleen i Karrebæksminde, van af kornhandelstidens store forretninger. Her residerede købmænd og kornhandlere:
Bygherren, kornhandler Hans Jacobsen (død 2/1 1865), er en dunkel skikkelse i Næstveds handelshistorie. I forbindelse med afsoning af en frihedsstraf fraflyttede han 1850 sin gård på Axeltorv, og omlagde forretningen fra blandet købmands- og grovvarehandel til kornhandel. Senest august 1853 boede han i gården her, med kornmagasinet ved siden af (1 side frem). 1855 omfattede hans husstand på førstesalen fruen (de var og forblev barnløse) og personale: handelskontorist Hermann Clausen med sin mor der var enke efter bager Clausen, husjomfru, 2 tjenestepiger og 5 -karle. samme år erhvervede et pakhus i Alleen. Da skonnerten Svalen forliste med hans last i Kattegat marts 1857 led han et tab på henved 9.000 rdlr. Folketællingen 1860 nævner kun to tjenestepiger, en tjenestekarl og en prammand. Måske foregik en væsentlig del af hans virksomhed nu i Karrebæksminde, eller måske gik forretningen tilbage efter forliset. Ikke desto mindre stod her i gården en trehestes tærskemaskine og en cylinder-korntørreovn, desuden kreaturer, ved åen en stor pram. Julen 1864, få dage for sin død, fik han beskikket en tilsynsværge, købmand
Martin Weeke der var begyndt 1861 overfor i nr. 1. Han overtog juni 1865 virksomheden her med alle bygninger for 25.000 rdlr. Det bragte ham i Næstveds ejendomsbesidderes og skatteyderes top 10. Han boede selv i stueetagen. 1879 da den internationale konkrise var sat ind, kom han i vanskeligheder. Det gjorde hans kreditor Diskontobanken også. Den overtog bygningerne. Weeke blev boende her og fortsatte forretningen: I begyndelsen af 80'erne averterede han med kul og korn, i begyndelsen af 80'erne sad han i byrådet, 1883 deltog han i etablingen af Handels(stands)foreningen og blev kortevarigt dens første formand, o. 1889 var han parthaver i Karrebæksminde Kornforretning.
Valdemar Huus (1863-1933) var begyndt som ansat hos C. Nandrup ved hvis død 1895 han overtog korn- og foderstofafdelingen. 1909 købte han gården her af Diskontobanken; han var vel især intereseret i de 2 pakhuse i hhv. Riddergade (1 side frem) og Karrebæksminde. Han opbyggede en betydelig forretning, også med gødning og markfrø og lejede også Det Gule Pakhus og Kompagnihuset, begge ved inderhavnen ved Suså. Han var formand for Næstved Handelsstandsforening 1909-24. 1925 afstod han sin virksomhed, men ikke huset her, til Wilh. Smith. Huus boede her ikke, han havde kontor i Torvestræde 2, privaten var o. 1906 på Kirkepladsen 1, o. 1911-25 på Købmagergade 5. I en kælderlejlighed her boede hans kusk og gårdskarl Henning Nielsenmed familie o. 1911-25.
Storkøbmandens husstand kom aldrig til at fylde huset selv. Her boede gennemgående 4-6 husstande.
Omkring 1848 - 1927 var her Mode- og Manufactur-Handel med indgang på hjørnet:
I kælderen:
Branddirektør Carl Christian Tronier boede 1866 - sin død1877 i den ene af de to lejligheder på 1. sal. Han etablerede Folkebibliothek for Næstved og Landdistrikt, o. 1871 med et utilfredsstillende lokale på Rådhuset, fra 6/9 1873 hver Løverdag paa min Bopæl ... For Bibliothekets afbenyttelses betales 1 Rd. aarlig, som erlæggges med 24 s Qvartalet forud (NA 25/8 1873). 1875 tog han initiativ til dannelse af Arbejdernes Byggeforening i Næstved ... med det Formaal at opføre sunde og billige Arbeiderboliger der opfordrede til at skjænke Materialier til Bygningerne (NA 5/10). Da var Tronier midt i 60'erne og der kom vist ikke meget ud af hans socialkonservative initiativer. Næstved fik først sit folkebibliotek 1913. Arbejdernes Byggeforening blev o. 1900 videreført eller genoptaget af bogtrykker Carl Christensen, med socialdemokratisk udgangspunkt og betydelige resutater.
Mens Diskontobanken ejede huset (1879-1909), udlejede den 1884 stueetagen mod Riddergade til telegrafstationen. Næstved havde fra 1861 haft telegraf. Stationen lå først på hjørnet Ringstedgade Hjultorv på Hjultorvet / Ringstedgade, efter banens åbning 1870 flyttede den dertil og 1884 altså hertil. Telegrafbud Mads Christensen boede i kælderen o. 1890-1906, o. 1901-06 med kone og 4 børn. 25/10 1906 flyttede telegrafen til det nybyggede Jernbanegade 13, 1921/22 til det nye posthus ved banen. Også 1884 udlejede banken en stald med foderlo og et kammer samt en lo og loft til Indkvarteringskommissionen.
Mod Riddergade havde slagter og kreaturhandler P. Johansen forretning o. 1903-20.
Det var stadig folk af stand der boede til leje i gården:
I den tidligere ekviperings- og manufakturforretning blev der købmandsbutik senest 1934 - 1975
Efter restaurering flyttede Jyske Bank herhen fra Vinhusgade 12, åbnet 1/4 1986.
31/10 2011