18/6 2002 kl. 18.38, © pelo
opført 1802 for brændevinsbrænder Niels Rasmussen Kock, ombygget, især mod gården, 1876 for redaktør A.C. Bang, restaureret 1986-87 sammen med nabohuset Slagkildevej 1 ved arktekterne Erik Weitemeyer og Hugo Holkjær, afløst af Frank Rasmussen, for Alternativ Revision ved Eva Hagendam og Ebbe Ravn. Restaureringen blev præmieret af Næstved Kommune 1988.
Riddergade 7 og Slagkildevej 1 (nedenfor) er én stor gård. Vi kan som vanligt nogenlunde følge den tilbage til 1682. Det ydre omrids af forhuset har været nogenlunde uændrede siden. Huset forgænger var også i to etager, ti fag udmuret bindingsværk, teglhængt. Lokalhistoriker Rasmus Nielsen og senere arkitekt Leif Topsøe-Jensen har ment at der i 1802 kun var tale om en ombygning; tænkeligt; brandtaksationen 27/1 1803 siger: nu således forandret og forbedret: 10 fag er nedrevet og er ny igen opbygt, nu i grundmur mod gade og den ene gavl, vel den frie t.h, i øvrigt indrettet omtrent som før. En forandring og forbedring 1813 synes hovedsagelig at være indvendig, ombygningen 1876 synes især at bestå i, at bindingsværk i bagsiden og gavlen t.v. er erstattet af grundmur. 1944 blev Riddergade 7 fredet.
De skiftende ejere har tilhørt det bedre borgerskab:
1834 var der plads til fire husstande: købmand Jens Jørgen Kornbeck med kone, 7 børn svigerinde og to tjenestepiger; dertil tre uden tjenestefolk: Sophie Tofthus, enke efter en toldbetjent med to sønner; den ugifte pastor Peder Andreas Thomsen; tømrersvend Niels Jacob Wiemmer med kone og datter. Omkring 1840-45 optager major Erik Pfaff med kone, børn og tre tjenestefolk hele gården.
Typograf Andreas Peter Bang (1812-70) kom fra Fyn. 1848 fik han borgerskab (næringsbrev) som bogtrykker i Næstved. Virksomheden var vel fra begyndelsen her selv om skødet på gården først er dateret 1850. Trykkeriet var i fløjen Slagkildevej 1 t.v. Hans stab af tjenestefolk var forholdsvis beskeden, 1850 2 svende, en lærling og en tjenestepige, 1860 en lærling, en tjenestekarl og to -piger. 1865 overdrog han det til sønnen A.C. Bang (1841-85), 1885 gik det videre til hans enke Emilie Bang (1842-1927), datter af tobaksfabrikant Knudsen. Hun overdrog 1895 viksomheden til sønnen Oluf Bang, men boede stadig på 1. sal o. 1890-1901, 1890 med 8 børn og 3 tjenestepiger. 1906 var hunflyttet ind i en lejelejlighed i naborgården (1 side tilbage).
1905/06 overtog bogtrykker Niels Peter Christensen (1870-1931) gården og virksomheden. Han var begyndt 1896 i Vinhusgade 9, boede 1901 i Købmagergade 10-12 og købte 1903 Riddergade 14. 1906 boede han i nabohuset (1 side frem) som fulgte med gården her, senest 1911 her. Trykkeriet blev videreført af sønnerne Poul, Knud og Svend Christensen. De solgte 1981 til bogtrykker Erik Madsen, der 1984 flyttede det ud til Skallegårdsvej. Indtil restaureringen 1986/87 stod firmanavnet med store typer på facaden, lige over soklen på begge sider af døren.
Provinsbyernes første dagblade var bogtrykkeraviser. Trykkeren var ansvarshavende og redigerede selv bladet. A.P. Bang udsendte Næsved Avis fra 2/10 1848. Sønnen A.C. Bang var udgiver og redaktør 1865-85, enkefru Emilie Bang udgiver 1885-95, sønnen Oluf Bang redaktør 1889-98 og udgiver 1895-1900.
Avisen bragte de første mange især annoncer og offentlige bekendtgørelser, dertil en lidt notitser fra især hovedstadsblade. Den var upolitisk. 1866 fik den konkurrence fra Nestved Tidende der vel sigtede mere mod oplandet uden at der de første år var nogen særlig politiskmarkering. Fra 1873 støttede Avisen stadig klarere Højre.
1902 blev den overtaget af en kreds af godsejere og andre højrefolk, blandt dem landstingsmand H.V. Tolderlund, og flyttede til Kindhestegade 18-20, 1909 videre til Ramsherred 15.
Det nye Radikale Venstre Sydsjællands Venstreblad udkom fra 31/12 1905. Det boede her indtil 13/10 1911 da det flyttede tildet nybyggede Mjølner.
Med Venstrebladet er det overalt udbredte firebladssystem etableret i Næstved. Fra 1905 havde Danmark et firepartisystem, og kort efter havde hvert parti etableret sin partipresse. Alle større byer havde 4 aviser så at man hver aften - provinsbladene udkom sidst på eftermiddagen - kunne blive bekræftet i sin opfattelse
Sidehuset t.h. er om- eller nybygget fra bindingsværk til grundmur mellem 1827 og 1867 og yderligere ændret, nok især indvendig, 1876.
Det indeholdt køkken og bryggers med kamre, o. 1827 også brænderi, efter 1876 beboelse.
I fløjen t.v. var der brændevinsbrænderi o. 1827, trykkeri fra 1850. T.h. var der diverse udenoms, herunder indkvarteringskammer og karlekammer, fra senest 1867 også trykkeri. Nu er her boliger.
De to huse fremtræder mod Slagkildevej ensartet klassicistisk og danner en køn lille trekantet plads der hvor Riddergade og Købmagergade bliver til Slagkildevej, over for den umiddelbart indtagende Gamle Borgmestergård, nu Hotel Kirstine.
Gården har gennem tiderne haft et mylder af side- og baglænger. Den t.v. blev stærkt afkortet ved en nyere gårdrydning. Den t.h. med den ejendommeligt klassicistisk afskårne gavl er ikke let at identificere historisk. Der har været flere sidehuse her mod nord siden 1682.