Kindhestegade 3, har vel navn efter farver Schnipper (1 side tilbage). Oktober 1938 købte et konsortium af bl.a. lrs. H. Juulsgaard og murermester Fr. Andersen den gamle sidelænge til den store hjørnegård (1 side tilbage) og dannede A.-S. Farvergaarden der 1939 lod arkitekt Johs. Tidemand-Dal bygge nyt (licitation marts 1939, rejsegilde 18/7, ibrugtagning primo 1940). Huset er et fint eksempel på tidens afdæmpede funktionalisme. Nye vinduer og facaderenovering 1993 eller kort efter ved arkitekt Frank Rasmussen, Herlufmagle. Rummer nu 27 lejemål fordelt på 24 lejligheder og 3 erhvervsenheder.
T.v. var der farvehandel fra 22/2 1940 da Evald Andersen flyttede herhen fra Ringstedgade 3, 1/6 1949 indtil mindst 1994 ved H.C. Hansen, så kæden Farvebasen indtil 2009. I midten var der Farvergårdens Frugt- og Grøntforretning fra senest 1943 til 1973 da den blev opslugt af farvehandelen.
Eigil Willerup flyttede 4/8 1945 sin konfektionsforretning fra Axeltorv 11 til forretningen t.h., hvor den fortsatte til mindst 1950. 14/3 1986 til ca. 2000 var her Matas ved Jette og Finn Normann, tidl. disponent hos Scheibel. Den flyttede til Ringstedgade 2A.
Her boede o. 1870-1901 typograf, senere maskinmester Chr.W. Schaubye. Madame Schaubye supplerede indkomsten ved at fremstille og sælge Liigklædninger og Liigkrandse. Her var Næstved største og billigste Tøffelmager-Forretning o. 1890-1933, indtil 1918/19 ved Peter Nielsen (f. 1861), så ved hans efterfølger: o. 1921-25 Hans Petersen, o. 1928/29 Christensen & Petersen.
Selv om det egentlig er en traditionel byejendom med for-, side- ogbaghus, giver det dog indtryk af den åbne bebyggelse i grønt anlæg der efter 2. verdenskrig slog igennem i boligbyggeri uden for bykernen.
12/11 2011