Huset går i sin kerne tilbage til ca. 1600, men 1869 nedrev ejeren, købmandsfirmaet Anthon F. Wulff & Co. der købte huset på auktion i april 1866 og stadig ejede det 1870, den smukke renæssancefacade i bindingsværk. Den nye facade havde port t.v. og tre butiksruder, pynteligt rundbuede. Det blevet lavet om i 1898: Dør og en stor butiksrude, alt firkantet. Facaden stod længe i rå mursten med pyntegesimser over 1. sals vinduer, i de første år af 1900-tallet tilføjedes en kvist, hvor ovenlysvinduet er nu, efter anden verdenskrigs blev facaden pudset. Uret, længe flankeret af en reklame for Ilford Film, blev monteret 1958 for boghandler Georg Christensen - måske en hilsen til urmagerfamilien Tissot. Tilbygning bagud (ikke vist) 1971 for I/S Georg Christensen og Sønner.
I det gamle hus havde urmager I.D. Tissot værksted fra senest 1810 til sin død 1821. Det blev videreført af enken Charlotte Tissot, også stavet Thisot, indtil hendes død januar 1862. 1845 omfattede den da 60-årige enkemadams husstand sønnen Carl Frederik, 35 og ugift, der var urmager og videreførte forretningen til sin død januar 1866, to voksne ugifte døtre, en urmagersvend, en tjenestepige og en logerende enke.
Georg Christensens Boghandel er Næstveds ældste stadig eksisterende, grundlagt 1851 af Hugo Bloch i Torvestræde. Efter noget omflakken på Axeltorv flyttede den straks ind i det nye hus. 1971 udvidede forretningen bagud, 1991 ind i Axelhus (1 side tilbage). Den roser sig af at have Næstved ældste butiksskilt, fra 1914.
grundlagt 1851, her i huset siden 1869. Ejerne har fra begyndelsen boet ovenpå:
Litt:
F. Michelsen: 125 år blandt bøger og borgere i byens midte, udg. af Georg Christensens Boghandel Aps, Næstved 1976
20/3 2012