opført 1913-14 for Haandværkerbanken ved arkitekt Jul. Smith, København, som bankdirektør Christensen kendte fra projekteringen af elværket. Hans projekt vandt en arkitektkonkurrence hvor også de lokale arkitekter Beldring og Tidemand-Dal deltog. Næstved Tidende 18/12 1912 roste projektet: I Løbet af næste Aar vil Næstved have en statelig Bankbygning mere ... Ogsaa i sit Ydre, den solide Granitfacade i Stueetagen m.v., vil den ny Bygning blive en pryd for sin By. Bemærk murværkets rudemønstre på 2. og 3. sal og kassettemønstret under nederste tagudhæng. Med datidens lønninger kunne man tillade sig den slags filigran.
I udgangspunktet var huset indrettet med banklokaler i stueetagen og beboelser på 1.-3 sal. 1974 måtte banken udvide t.h. (1 side frem), 1994 bagud (nedenfor). 21/5 2005 flyttede privatkundeafdelingen til Grønnegade 20; 4/4 2009 flyttede hovedsædet her til Femøvej 3. De to huse her blev overtaget af motionscentret Scala, tilflyttet fra Jørgen Jensens Vej 8 og Ringstedgade 16, åbnet her januar 2010.
Bogtrykker Carl H. Christensen ved siden af (næste side) grundlagde 7/9 1901 A/S Haandværker- og Detailhandlerbanken for Næstved og Omegn og var dens direktør indtil sin død 1931. Banken åbnede 15/8 1902 i et lejet lokale hos sagfører Jacob Petersen, Axeltorv 1. 1906 købte den grunden her af gartner Boeck. 1912 vedtog den at bygge.
Bankens målgruppe var principaler, ikke svende og medhjælpere. Men Carl Christensen og Munk Petersen, direktør sidst i 30'erne - 1948, var aktive socialdemokrater. 1918 skiftede banken navn til A/S Haandværker-, Handels- og Landbrugsbanken, Næstved, 2003 til hvb Bank, 2004/05 til Max Bank.
På 2. sal boede bankdirektør Nicolai Bendixen (1888-1938), meddirektør fra 1920, administrende fra 1931, o. 1921-25 med familie og tjenestepige. Andre beboere i de attraktive lejligheder:
E. Munk Petersen var en sammensat person:
A/S Dansk Jernvare Industri blev stiftet 28/10 1942 på borgmesterens kontor. Hensigten vat at starte en hesteskofabrik. Calum blev formand for bestyrelsen, Munk Petersen der lod Haandværkerbanken skyde penge i foretagendet, bestyrelsesmedlem. Fabrikken kom aldrig til at producere hestesko; den havde bl.a. underleverancer til Riffelsyndikatet i København og dermed til værnemagten. Samtidig med at bankdirektøren anskaffede en duplikator til den lokale Frit Danmark-gruppe og fra sommeren 1944 trykte og distrubuerede illegale blade; arbejdet foregik i kælderen, fruen og en bogholder medvirkede også. 14/10 1948 gik Dansk Jernvare Industri konkurs og var tæt ved at rive banken med. Direktøren fratrådte, banken rekonstrueredes 1948-49 under medvirken af banktilsynet, fire andre banker og Næstved Kommune. I december 1948 blev Munk Petersen føngslet, tiltalt for medvirken til skattesvig, februar 1949 også fotg overtrædelse af banklov, pengelov og aktieselskabslov. 1950-51 idømtes den fhv. bankdirektør 1½ års fængsel, mens bankens bestyrelsesformand og bestyrelsesmedlemmer måtte acceptere bøder på hhv. 5.000 og 2.000 kr.
Lidt jugendstil. Årstallet 1901 inde under buen angiver bankens grundlæggelse, ikke husets opførelse.
Udvidelse 1994 ved arkitekt Jan Høyer Hansen, Erik Jensen Design as, Jyderup, for Haandværkerbanken.
27/7 2010