© Peter Loumann. Kontakt mig hvis du vil bruge et eller flere af mine fotos.
Grønnegade var købstadens yderste gade der forløb under Sandbjerget. I middelalderen var den en blindgyde, Pugestræde, der førte fra Ringstedgade mod Sandbjerget. Men den del af gaden der hører til karréen her, frem til Johannebjegstien, var del af Gaasegade, fra 1879 Sct. Mortensgade, først engang i 1880'erne blev den del af Grønnegade - enderne nåede samme senest 1822, måske 1799 med opførelsen af Ridehuset ...
Jernbanegade blev anlagt som Jernbanevejen ved åbningen af jernbanen 1870. Man måtte grave sig gennem Sandbjerget - dog med en kurve og ikke dybere, end at man stadig skal over en anselig bakke for at komme til Banen. Læs mere her.
Snedkermester Hans Sorterup anlagde Johannebjergstien som adgangvej langs kasernen til sit nye hus Johanneberg lidt oppe ad Sandbjerget, opført 1854, nedrevet ca. 1960. 1870 fik den forbindelse til Jernbanevejen og blev genvej fra bymidten til banegården. Stien gav fra begyndelsen problemer: Byrådet måtte 13/7 1855 og senere forholde sig til at Spildevand fra hans [Sorterups] Bygning paa Banken kommer ud paa Gangstien langs Exercerskolens Have (NA 20/9, 20/10 1855). Det var vand (sic) mod den senere ballade om Johannebjergstien (nedenfor).
Ramsherred findes i flere byer. Navnet betyder slum. Den forbandt Hjultorv med Gaasegade (senere Sct. Mortensgade Grønnegade) hvor den endte.
3/2 1870, mens Jernbanegade endnu var under udgravning, behandlede byrådet en skrivelse fra smedemeste Schou Clausen i Gaasegade ligefor Ramsherred, nu Ramsherred 25, om Tilladelse til, at han ved Gjennemskjæring baner sig direkte Adgang fra sin Eiendom til Banegaardsveien. Det blev nok til den smøge eller fodgængerpassage der kom til forbinde Ramsherred - Gaasegade med Jernbanevejen. 7/1 1875 imødekom byrådet Kmd. Rodings og Smedemester Clausens Andragende om Overdragelse af en Strimmel Jord ved Jernbanevei udfor deres resp. Eiendomme; Roding ejede daværende Sct. Mortensgade 8. Samme år indledte Clausen en tvist med Roding om udmålingen af en omtvistet lille Triangel, som byrådet 7/8 noget ringeagtende kaldte den ubebyggede grund (NA 18/8).
Her blev gartneri fra 1879, indtil mindst 1895 ved Th. Eddelien i kompagni med gartner Larsen, Runddelen i Bårse, så ved hans efterfølgere. Bolig og forretning var i Schou Clausens tidligere baghus, det senere Ramsherred 27, der kaldtes Eddelienshus. Eddelien ejede gården og jorden senest 1890.
Måske var gartner Henrik Boeck den sidste indehaver, selv om han vist ikke boede her, men 1901 i Fixhus, 1906 i sit nybyggede Hjultorv 6. Han deltog senere i festen her (nedenfor).
En gruppe ejendomsbesiddere i Ramsherred
købte 1897 husog jord af gartneriet og forlængede for egen regning Ramsherred op til Jernbanegade. Byrådet forholdt sig passivt (NT 1/12 1897). Det nye stykke kaldtes Ramsherredgades Forlængelse, ligesom hele gaden blev opgraderet til Ramsherredgade, et navn der var almindeligt men ikke enerådende det næste halve århundrede.
De initiativrige herrer omtaltes herefter i lokalpressen som Konsortiet. De udstykkede efterfølgende grundene - dog stod gartner Boeck 1906 som sælger af grunden Jernbanegade 9.
Med undtagelse af Jernbanegade 9 kendes evt. arkitekter ikke. Det var store moderne lejligheder, nogle øjensynlig med pigekammer. De første beboere tilhørte det bedre borgerskab - selvstændige og ledende funktionærer, selv om den sociale standar aftog på kvisten og bagud.
Grundejerne ville have fuldt udbytte af deres ejendom. April 1904 spærrede gartneriet Johannebjergstien ved Jernbanegade. April 1905 blev den genåbnet, men samme sommer spærret igen, nu af købmand Krag der ejede nr. 17 og med støtte fra landinspektør Barfoed hævdede at stien førte over hans grund. Sommeren 1906 overtog hotelejer Nielsen, Bellevue, afspærringen der med afbrydelse varede til sommeren 1907, da støbning af en betonmur sikrede hotellet gård op mod stien.
Sagen kompliceredes af at Krigsbestyrelsen havde tinglyst ret at at anlægge vej fra Jernbanegade ind til statskasernen her, en ret den i sommeren meddelte ikke for Tiden at gøre Brug af. 1906 krævede 50 beboere stien genåbnet.
Byrådet forholdt sig igen afventende, hvilket oppositionen udnyttede ; referat fra mødet 13/7 1905: Jernstøber Paulsen: I Brolægningskommissionen sad Satterup, der var ligeglad, og Christiansen, som selv var medlem af Konsortiet (SS-D 14/7). Problemet var rod i matrikuering og dokumentation. Sommeren 1906 tilbød gartner Boeck og hotelejer Nielsen at byen købte deres del af stien for 25 øre pr. kvadratalen. Det mødte først afslag, så forhandling og blødt forlig