ca. 1950'erne, foto ved Lejder E. Olsen, Sydsjællands Social-Demokrat,
original i Næstvedegnens Arkiv
Kompagnistræde 12, hjørnet af Havnegade (t.v.) og . Fotoet er nok taget fra gasværkets kulbro. Hvis du véd hvornår den forsvandt, så må du meget gerne skrive til mig.
Næstved var pænt fremme med gas- og vandværk, men sendrægtig med elværk, der vel blev set som en konkurrent til gasværket.Der var voksende pres fra erhvervsliv og modernister. Sidst i 90'erne etablerede Hermansens Jernstøberi eget elværk, fra 1906 med kabel over Farimagsvej til ejernes Villa Ferrum som dermed blev byens første privatbolig med det hvide lys. Sydsjællands Social-Demokrat 9/5 1899: Næstved Banegaard vil - oplyser "Berl.Tid." - i Aaret 1900 blive forsynet med elektrisk Lys. Saafremt Elektriciteten ikke kan faas fra en kommunal Lysstation, anlægger Statsbanerne deres egen Lysstation. I byrådet pressede især jernstøber Poulsen og bogtrykker, bankdirektør Christensen på. Byrådet vedtog anlæggelsen 13/8 1908.
Vandværket lå først her. Det var fra 1888, i drift fra 1/12. Den mellemste sidelænge er en udvidelse af dette 1899-1900. Forreste sidelænge er badeanstalten fra 1900. Det øvrige er elværket, opført ved arkitekt Julius Smith1909, sat i drift 1/10, men måske først helt færdigt året efter. 1915 flyttede vandværket over Kompagnistræde til nr. 11 . Hovedlængen er forlænget mod sydøst (t.h.) 1923-24 med den fint smårudede gavl.
I den nordvestlige ende af hovedlængen, fra 1909 i et mindre baghus var der bolig for maskinmesteren, senere elektricitets- og vandværksbestyreren o. 1901-21 Frederik Lund, o. 1925 Emanuel Lorentzen.
El er ikke bare lys men også kraft. Da værket havde kørt i 4 dage, tændte Georg Jensen, Dampmøllegården, Næstveds første elktromotor.
blev i 1890'erne blev det erstattet af et nyt hus hvis gavl ses bag badeanstalten, måske for politibetjent Hagen der ejede det o. 1901-21. Herefter overtog elværket huset og inddrog det fra begyndelsen af 1930'erne til kontorlokaler. Det blev ret ned sidst i 1980'erne.
Den forreste bil kører ud på Havnegade fra Bredstrædeparkeringen, åbnet 3/12 1968 og igen fjernet 2000, den bageste fra Kompagnistræde, afskåret 1999/2000 ved Susåens frilægning.
Badeanstalten ophørte ca. 1970. 1981 besluttede Næstved Kommune at flytte elværket ud til Ærøvej, 1991 var bygningerne tømt, forfald og hærværk satte ind. 1993 gik Bevaringsforeningen i panik som det ses af dens indlæg i Ugebladet 24/8:
Riv badeanstalten ned! Det er med beklagelse vi gennem den sidste tid har set, hvorledes det gamle elværk, Badeanstalten og gasværksgrunden efterhånden har udviklet sig. [...] vil vi opfordre kommunen til at neddrive elværk og badeanstalt - skønt vi egentlig finder dem bevaringsværdige, som det også er vist i kommuneatlasset.
Året efter svarede byrådet nej på en forespørgsel fra Skov- og Naturstyrelsen om man ønskede bygningerne fredet, med 17 stemmer mod 1. Elværket blev revet ned i maj 1995, badeanstalten i oktober-november samme år. 2000 frilagdes Suså gennem tomten. Det var et plaster på såret, men ikke begrundelsen for nedrivningen; Suså-planen kom først 1997. Næstved har ikke haft sans for bevaring og genanvendelse af industriens huse, som det ellers ses i andre byer.
Badeanstalten have en senmiddelalderlig forgænger, Mogens Tuesens badstue. Den lå får skridt t.h. for denne. Efter Susåens frilægning har Næstved Museum markeret den med en stensætning i anlægget ned mod åen.
-----
Litt.:
Jens Olsen: Næstved elværk - vandværk, badeanstalt og elværk 188-1991,
Liv og Levn 7 - 1993, s. 16-19
