Kommandantbygningen

også kaldet Kasernebygningen, Gamle Kaserne (fra slutningen af 1850'erne) eller Kommandantboligen (fra 1909), opført 1806 i fortsættelse af opførelsen af stalden (foregående side) til Sjællandske Rytterregiment. Arkitekten kendes ikke, men man kunne gætte på hofarkt. Andreas Kirkerup der stod for Gl. Ridehus 1799. Huset udnytter terrænfaldet således at den nedre kortere del t.v. er i to etager, den øvre længere del i én.

Venstre del var til officersværelser, højre Kasserne for de Gemene, dvs. menige. 1845 boede t.v. en løjtnant med kone, to børn og tjenestepige; en vagtmester (svarende til sergent) med kone og to tjenestepiger og en korporal med kone. T.h. boede 64 rekrutter, alle ugifte, 22-23 år (én dog 24); 63 var født i landsogne, 1 i København. Det passer fint med at værnepligten indtil 1849 alene påhvilede landbefolkningen. Af de 64 rekrutter her, var de 63 født på Sjælland og Lolland-Falster, 1 i Jylland. 48, dvs. 75%, var fra Præstø, Sorø og Maribo amter. 9 hed Hans, 9 hed Jens, 9 hed Niels, 7 hed Christen eller Christian, alle havde efternavne på -sen.

Det var sådanne lokalt eller regionalt forankrede bondesønner og nok især -karle der måtte tage det første stød i krigen om Slesvig fra 1848. 4. Dragonregiment blev straks sat ind i kampen. Mindesmærket ved Sct. Mortens Kirke over faldne Soldater fra Næstved og Omegn 1848-50 viser samme fordeling mellem land og by: Af 28 er kun 1 fra Næstved, resten fra landsogne. 4. Dragonregiment var 1852-64 stationeret i Gottorp til erstatning for det frafaldne 2. dragonregiment der kom på genopdragelse her. Den korte 2. slesvigske krig 1864 var blodigere: Tabene på mindestenen er 39, heraf 7 fra købstaden. Efter nederlaget kom de sjællandske dragoner tilbage hertil 1864.

Folketællingen 1801, ca. tidpunktet for planlægningen af dette byggeri, angiver iflg. F. Michelsens opgørelse et personel på ca. 140 officerer, underofficerer, menige og rekrutter, næsten alle privat indkvarterede. Måske var tallet da forhøjet på grund af krigen mod England, men sammenholder vi med 1845 da der var 1 officer, 2 underofficerer og 64 rekrutter i huset her, er det klart, at der stadig var brug for indkvartering ude i byen, styret af en kommunal indkvarterings­kommission, efterhånden især i private kaserner. 1846 etableredes den nærliggende Sorterups kaserne, udvidet 1855. Udvidelsen af huset her med sidefløjen ændrede ikke på dette. 1877 opførtes Sanders kaserne, 1889 den større Brandts kaserne. 1909 fik regimentschefen bolig t.v. i huset her.

1807 rykkede den engelske besættelsesmagt ind her. En skrivelse fra kommandanten given at our Head Quarters at Nestved the 4th Day of September kom vel fra huset her.

29. august 1943 overgav kommandanten, oberstløjtnant Riis Lassen, kaserne og våben uden kamp - i lighed med de fleste kasernekommandanter, men til forskel fra oberstløjtnant Fog på Gardehusarkasernen som han sorterede under. Resten af krigen residerede Næstveds tyske militærdiktator her, fra 15/9 1944 kaptajn Kampmann, i 1945 major Hokkerup der boede her med kone og datter. Tysk politi der ikke havde fasrt adresse i Næstved, havde lokaler til forhør her.

Mindesmærket foran huset, granitsten, kanonløb og -kugler, blev opstillet på initiativ af De Sydsjællandske Soldaterforeninger og De Danske Forsvarsbrødre der indviede det ved en parade 5. maj 1995, 50-årsdagen for befrielsen.