13/6 2003 kl. 19.35
Forhuset, Vinhusgade 16, til en stor firelænget gård, hvis ene sidelænge er Kindhestegade 15 (t.v. og nedenfor), kan i sit omrids følges tilbage til 1682: otte fag tavlemuret bindingsværk i to etager. Mellem 1816 og 1827 mistede det førstesalen, mellem 1867 og 1939 fik det skråt hjørne, en klassicistisk mode - som genboen.
Huset blev restaureret 1999-2000 ved arkitekt John Artmur for Næstved Ejendomssselskab / Ejendomsselskabet Gøyernes Gaard (advokat Jeppe V. Nielsen).
Beliggenheden var god på det fremtrædende hjørne kort inden for Storebro Port og måtte naturligvis udnyttes til værtshusdrift og brændevinsbrænderi:
1791-1827 nævnes en (malt)kølle på loftet; bryghus og brænderi var fra senest 1790'erne i sidelængen. omkr. 1816 ejede købmand Miltan gården, omkr. 1827 købmand Hartmann, men det vides ikke om de også drev forretning og beværtning her. Det gjorde i hvert fald
Omkring 1840-60 rummer gården fire husstande, blandt dem:
1863 købte slagtermester og kreaturhandler Hans Hansen Østergaard der boede i længen mod Kindhestegade (nedenfor) gården af enkemadam Hemmestrup. Han ejede den til sin død en gang i 80'erne. 1893 solgte hans arvinger den til tømrersvend Anders Peter Jørgensen (1856 - 1910) der året efter etablerede sig som mester i kompagniskab med Valdemar Svendsen ve3d hvisdød 1897 hanovertog virksomheden. Han blev også bankdirektør og brandinspektør 1898-1910, og på huset her monteredes en alarmklokke der var en betydelig fristelse for kvarterets knægte. Enkefru Marie Jørgensen ejede stadig gården 1925. Tømrervirksomheden fortsattes af andre:
(foto ovenfor) I hjørneforretningen var der urmager omkring 1870-1907
Så fulgte fra senest 1909 Odense Støbegodslager ved Peter Nielsen, der også boede her med familien. Han døde engang mellem 1911 og 16, enkefru Anna Nielsen førte virksomheden videre sammen med en søn indtil den 1935 blev overtaget af P. Larsen og flyttede Sct. Mortensgade 4. Omkring 1959-1984 var der barber- og frisørsalon i lokalet, som der tidligere havde været det i sidelængen, omkr. 1959 ved E. Nielsen. Siden 1995 er her systuen Chili Wear.
T.h. mod Vinhusgade var der tobakshandel og kiosk senest 1920 til op i 80'erne
14/12 1988 åbnede Susan Zehngraff Papillon beauty clinic der stadig er her.
Skønt sidelænge til Vinhusgade 16 har huset hele tiden været gårdens højst vurderede. 1682 stod det med 15 fags bindingsværk i 2 etager, med portrum. 1736 er det vokset til 17 fag, mellem 1827 og 1867 til de nuværende 18 fag. Ligesom forhuset mistede det førstesalen mellem 1816 og 1827. Mellem 1827 og 1867 blev portrummet inddraget og erstattet af den fristående, grundmurede port.
Restaureringen 1999-2000, ved arkitekt John Artmur for Næstved Ejendomsselskab / Ejendomsselskabet Gøyernes Gaard (advokat Jeppe V. Nielsen), frilagde og fremhævede bindingsværket. Skorstenspiberne er ikke bevaret.
Indtil 1790'erne blev huset alene brugt til beboelse, inkl. køkken. 1801 nævnes også bryghus med en indmuret kobberbrændevinskedel og 2 store kar. 1816 præciseres bryghuset til 5 fag, kedlen til 51 tønder, og der nævnes en svaletønde med kobberpiber og 6 store kar. Den indmurede kedel fandtes endnu 1867.
I slutningen af 1800-årene havde facaden 3 butikker. Nærmest hjørnet var der slagteri o. 1856-80, fra senest 1860 ved Hans Hansen Østergaard, der fra 1863 også ejede gården. En kritik af Renlighed og Orden i Gader og Stræder 1856: Paa Hjørnet af Kindheste- og Vinhusgade bliver Folks Næser i høj Grad ubehagelig berørt af den slette Luft, som er en Følge af det derværende Slagteri, som har Udløb til Rendestenen (NT 23/7 1887). I
Helt t.v. ved siden af porten begyndte købmand Vilh. Jørgensen sin forretning i 1895, men han flyttede 1898 videre Kirkestræde 2. Andrefortsatteforetningen her til 1902. Omkring 1906 var her barbersalon ved Aksel Jensenius Olsen der senest 1910 flyttede hen i Vinhusgade 10 (3 sider frem).
Omkring 1987 sendte Radio Kindhesten herfra.
Før og efter restaureringen rummede huset tre lejligheder, dertil en i baghuset i gården (ikke vist).
Baghuset hvis gavl ses t.v. har 7 fag bindingsværk til gården, grundmur til gaden. Det nævnes 1867 som slagte- og pakhus. Måske er det en reduceret udgave af en stald der kan følges tilbage til 1682. Nu rummer det en lejlighed.
Et grundmuret sidehus i gården nævnest 1867 som hestestald, vognremise og slagtehus. Der var flere mindre udenomshuse. Fra 1827 nævnes (vand)post, fra 1867 også locummer.
I den lille tidligere staldbygning på hjørnet t.v. drev skomagermester Børge Pedersen BØRGES NØGLE & HÆLEBAR fra senest 1970 indtil nedrivning ved restaureringen 1999-2000.
