5 lejligheder og butik, bygget 1941 ved arkitekt Jørgen Otbo for glarmester Niels Juel Pedersen der havde forretning i nabohuset (1 side frem), efter nedrivning af tidligere nr. 9 og 11 i 2½ og 1 etage med butik og en lejlighed.
1941-83/84 var her Frugtbørsen, senest 1970 - 1/6 1982 ved Johs. Poulsen. Så fulgte Enø Antik ved Hans Jørgensen og Ulla Petersen 22/11 1984 til mindst 1989 og igen fra 2006, nu kun med udstilling t.h. I mellemtiden boede forretningen i nabohuset (1 side frem).
I nr. 11 drev fhv. bagermester Carl Fr. Mailand (d. 1895) høkerforretning med værtshus senest 1860 - 1895. Guldsmed Johan Conrad Lund (1824-1901) boede her fra senest 1870, tilflyttet fra Sct. Mortensgade 1-3. Han var her stadig som pensionist 1901, hans enke 1911. Hun solgte 1901 nr. 9 til politibetjent Anders Frederik Grønholth (f. 1863) der drev forretningen til sin død 1910/11, enkefru Elisabeth Grønholth (d. 1945) førte den videre med en søn som svend indtil mindst 1936.
I nr. 11 boede skomagermester Jens Nielsen 1895 - mindst 1911; skotøjsforretningen fortsatte til mindst 1919, de sidste år under navnet Ekspres.
Hen ved 1920 købte fru Grønholth også nr 11. Juel Pedersen densamlede ejendom af hende 1940 og byggede lager bagude og nyt forhus.
26/1 2012