Vor Frue Kirke, Præstøvej 29
12/8 2004 kl. 11.48

Vor Frue Kirke

Præstøvej 27-29, opført 1925-26 ved arkitekt Johs. Tidemand-Dal for den romersk-katolske menighed, grundstensnedlæggelse 16/8 1925, indvielse 29/5 1926; restaureret 1974 ved arkitekt Ingemann Arthur-Nielsen, Klampenborg.

Det katolske sogn i Næstved blev oprettet 18/5 1916. Men menigheden går reelt tilbage til 1835/36 da Holmegård Glasværk importerede en flok bøhmiske glasmagere der havde behov for kirkelig betjening. Den fik en kraftig tilgang ved indvandringen af polske landarbejdere omkring 1900, i første omgang især til Lolland-Falster.

møllegården

Villa Alpha ca.1955
ca. 1955, klip fra film af amtsfuldmægtig Høyrup; NæstvedArkiverne

til Store Mølle lå her, men Møllen stod på den anden side af Præstøvej, lidt højere oppe. Her boede møller Johannes Henrik Dorscheus med husstand senest 1848 til sin død 1868, derefter hans søn Chr.Fr. Dorschæus indtil 1871 da møllen brændte. Den blev genopbygget og videreført, nu også med bageri, af skiftende ejere, 1882 - ca. 1900 F. og P. Kruckow der udstykkede en del af den tilhørende jord. Endnu 1906 logerede 2 møllersvende i gården. 1910 købte Næstved Kommune den tilbageværende jord, 1914 blev møllen revet ned.

Store Mølle blev i perioder drevet sammen med Lille Mølle der lå på toppen af åsen skråt bag møllegården.

Villa Alpha

1899/1900 købte dr.theol. Bernhard Hansen gården. Han boede her og indrettede også Sct. Katharina Kapel i ejendommen. 15/11 1903 og blev erstatter af Villa Alpha.1903 brændte gården, forhuset eller en del af det overlevede eller blev genopbygget og fik navnet Villa Alpha. 1926 da kirken stod færdig, flyttede Vor Frue Skole ind i huset, tilflyttet fra lejede lokaler i Købmagergade hvor pastor Steidl havde oprettet den 1923.

Skolen fik nyt hus 1939 (nedenfor). Den den nye præstbolig bagved stod færdig 199, blev huset her revet ned.

præstebolig

Vor Frue præstebolig
8/3 2008 kl. 11.52

opført 1958-59 ved arkitekt Urban Hansen-Reistrup

Vor Frue Skole

Vor Frue Skole, Præstøvej 29
13/2 2002 kl. 15.37

Præstøvej 29, opført 1939 (indviet aug.) ved arkitekt Johs. Tidemand-Dal. Den lange sidelænge forhøjet med en etage 1965 ved arkitekt Jens Vestergaard Jensen efter forarbejde af Tidemand-Dal, forlænget bagud (3 vinduesfag) 1980-81 ved arkitekt Ingemann Arthur-Nielsen, Klampenborg; forhus om-, reelt nybygget 1987 ved arkitekt Knud Erik Holst Olesen, Skælskør.

----
Litt.: Vor Frue Kirke 1926-1986. Jubilæumsskrift ved Ellis Borcher Härstedt og Kurt Christensen. Næstved 1986

Vor Frue Skole, solur
9/9 2004 kl. 16.52

Soluret er skænket af Kredsen om Vor Frue Skole ved indvielsen af tilbygningen 1988. Det er beregnet og designet af lektor Louis Nielsen, Herlufsholm.

Jacobsgård
24/5 2007 kl. 7.50

Tilbygning, kaldet Jacobsgård, 2006 ved arkitekt John Artmur for Redemptoristordenen

Huset med facadebeklædning af cedertræ er gravet ind i Sandbjerget. De store, skrå, nordvendte glasflader er antagelig lånt fra industrialismens shedtage; de må i hvert fald give samme fine lys inde.

29/2 2012