16/4 2007 kl. 8.33 © pelo
tidligere også Møntergade 2 (sidehus t.v., ikke vist). Murermester Morten Hansen byggede forhuset med beboelse og butik 1875/76 til sig selv. Frontispicen (den brede kvist der går i et med facaden) er tilføjet senere, vistnok 1896/98 for skomager L.Chr. Nielsen. Også de to kviste er nyere. Det nye hus blev vurderet 12/4 1876. Her nævnes blot to tagvinduer.
Her lå indtil da et bindingsværkshus af omtrent samme omrids, 7 fag. Vi kan følge det tilbage til 1682. 1810 nævnes flere mindre baghuse, et endda med locum, men da familien Reimert overtog huset senest 1827, stod alene forhuset. Familien udbyggede det til en lille gård: 1867 stod der 4 mindre bag- og sidehuse, det største på 6 fag bindingsværk overlevede nybyggeriet og vurdedes 1876 som gammelt, men godt vedligeholdt; et andet rummede locum, og der var nu også post med jernpumperedskab. Det nye hus fra 1876 beholdt nok kampestensfundamentet og den delvise kælder fra det gamle.
Huset blev smukt restaureret 2000-2005 af ejerne Knud Christensen og Lis Pedersen i samarbejde med arkt. John Artmur.
Her boede håndværksmestre:
I ældre tid var her kun én husstand, men fra senest 1845, da købstædernes befolkning og befolkningstæthed voksede, var her to.
Et par stærke enker her:
Wilsters Enke, Karen Christine Christensdatter (født ca. 1734), mistede sin mand mellem 1781 og 1787. Hun blev så værtshusholderske, bistået af to tjenestepiger. Før 1801 har hun også slået sig på brændevinsbrænding og har investeret i en kobberbrændevinskedel i et sidehus.
Reimerts Enke, Maren Kjerstine Jensdatter, senest 1840 ændret til det moderne Jensen (født ca. 1798), havde født mindst seks børn i løbet af 12-13 år, et ganske typisk børnetal dengang. Hun mistede sin 3-4 år ældre mand 1855 da han var 64. Samme år blev enken beskikket som fæstmand. Det betød arbejdsformidling; i de følgende år ses hendes annoncer i Næstved Avis, fx. 2 unge Bondepiger ønsker Tjeneste her i Byen, anvises af Fæstemand Reimerts Enke (21/1 1856) og For en dygtig og paalidelig Hjulmand bliver en god Condition ledig til 1ste Mai paa en Herregaard i Nærheden af Nestved ... Reimerts Enke (27/1 1857). Hun fortsatte virksomheden som handskemager og peltser med sønnen Johs. Peter som svend. 1860 fortæller folketællingen at hun ernæres af stedet og bestyrer huset hvor hun havde optaget en da 8-årig plejesøn og havde hjælp af en tjenestepige , sønnen der nu er mester, desuden to ugifte svende som hørte til husholdningen, ligeledes 17-årige Henriette Caroline Lemp som syer handsker. Ved industriudstillingen i Næstved 1-2/10 1862 tilkendtes enkefru Reimert præmie for fortrinligt felbereder- og handskemagrarbejde. Hun annoncerede stadig Handske- og Bandage-Udsalg i 1872.
Reimerts Enke Marie overtog ligesom tidligere svigermoren sin afdøde mands autorisation som fæstemand; vejviseren 1888 har under Fæstemænd M. Reimerts Enke (sic!). Engang i 80'erne flyttede hun til nabohuset t.v hvor hun fortsatte fæstekontoret indtil hun 1894 fik fribolig i Ostenfeldts Stiftelse; autorisationen gik så til Boesen (1 side frem), uautoriseret konkurrent siden 1874.
o. 1890 ejede enkefru Maren Petersen huset som hun boede og drev gæstgiveri i.