hjørnet af Torvestræde (t.h.). Huset kendes tilbage til 1761 som forhus til det nuværende Torvestræde 1 (nedenfor). Det oprindelige hus havde høj gavl mod Torvestræde, men er nu helt ændret: August - oktober 1939 blev taget valmet af og hjørnet skåret skråt for købmand Rasmus Nielsen. 1961-62 påbyggedes kviste ved arkitekt H.C. Friis-Jensen for købmand Egon Petersen. En baldakin fra 1971/72 er fjernet. Der er stadig synligt bindingsværk i den svært tilgængelige bagside.
Senest 1834 - 1874 drev høker Peter Petersen værtshus her, fra senest 1856 under navnet Skandinavien, der 1877/80 overgik til genboen, så til naboen t.v.
Så fulgte mere end et århundrede med trikotage, maufaktur og konfektion, især for herrer:
16/10 1877 - ca. 1880 Fritz Borella der privat boede på 1. sal, tilflyttet fra Kirkestræde 3, Kirkepladsen 3. Han ejede stadig gården 1911. Derefter Vett & Wessels Udsalg o. 1882-1931, fra 1925 under navnet Magasin du Nord. Det var blot en licens, butikken var lokalt ejet:
Fra senest 1934 havde Rasmus Nielsen sit Herremagasinet her. Efter hans død overtog naboen Egon Petersen (nedenfor) det 15/2 1961 og videreførte det til op i 1993, ved en forretningsfører: omkring 1970 Aa. Dan Petersen, fra 1/10 1985 Knud Petersen, indtil da leder af Tina Børnetøj, Ramsherred 31, også ejet af Egon Petersen.
Kæden Synoptik åbnede sin filial her 1/9 1994.
Huset var i udgangspunktet sidehus til naboen Axeltorv 3 (ovenfor). Det blev bygget etapevis i løbet af 1800-tallet som en étetages længe med saddeltag. 1878 ombyggede murermester F.C. Sauer det for købmand Borellaså at der blev to butikker til udlejning. 1953-56 lod købmand Egon Petersen det ombygger og forhøje med en etage ved arkitekt- og ingeniørfirmaet Friis-Jensen & Jørgensen.
Fra senest 1929 var her Strømpemagasineti et lille lokale t.h. Det blev 1931 overtaget af nævnte Egon Petersen og bredte sig efterhånden til hele huset. Fra 1946 til mindst 1981 var disponent Grethe Larsen daglig leder. Forretningen var her stadig i 1995, men må være lukket samme år eller kort efter.
Brødrene Petersen var et fænomen i Næstveds manufaktur- trikotage- og konfektion. 1947 åbnede Gunnar Petersen herrekonfektionsforretningen Bristol i Vinhusgade 4 der også voksede i mange år. Egon Petersen overtog 15/2 1961 også Herremagasinet i nabohuset (ovenfor). Fra maj 1967 til august/september 1985 drev han også Tina Børnetøj, i 70'erne også med afdelingen Young Look. I Herremagasinet var Aa. Dan Petersen forretningsfører, hos Tina Knud Petersen der efter lukningen fortsatte i Herremagasinet.
T.v. var der Næstved Optik o. 1933-43. Kæden Bianco Footwear har været her siden 1996, tøjforretningen Hyper siden 1997.
20/2 2011