Jernbanegade 1 i Næstved

hjørnet af Sct. Mortensgade (t.v.), opført 1875 for malermester Christian Petersen, grundmur på naturstensfundament. Huset har gennemgået flere ændringer:

Fra begyndelsen var der butikslokale i stueetagen, også med sprossevinduer, men de blev ret hurtigt erstattet med store butiksvinduer
længen mod Jernbanegade blev forlænget, facaden næsten fordoblet og gavlen skåret i spids vinkel i skel 1924 ved ing. M.A. Harder, Kbh. for enkefru Kruse
1964 blev stueetagen og især det sekskantede tårn pakket ind i en ydre facade ved arkitekt Aage Nielsen, i tidens stil beklædt med stiftmosaik, senere overpudset
de høje slanke skorstenspiber forsvandt desværre ved en istandsættelse november 1986
huset blev restaureret 2001 ved arkitekterne Kjeld Andersen og Ingegerd Bejbro, A/Plan, med støtte fra Næstved Kommune og efterfølgende præmie fra Næstved Facadefond. Resultatet er smukt, selv om skorstenspiberne ikke blev genopbygget

Chr. Petersen (1827-93) flyttede december 1875 hertil fra Østergade 13. Han var foruden malermester 1853-85 også

medlem af byrådet
brandkaptajn 1873-78
formand for Våbenbrødreselskabet fra dets stiftelse1862 til sin død og initiativtager til opførelsen af Vaabenbrødrenes Stiftelse
formand for Industriforeningen fra 1880
formand for Teknisk Skole 1881-93
kammerråd fra senest 1890

Han var dermed direkte og indirekte bygherre til 3 eller 4 af de første 4 huse på Jernbanevejen. 1880 boede han i stueetagen med kone, tjenestepige, 3 svende og 3 lærlinge. I 1885 afstod han malerforretningen til en af svendene, men han ejede stadig gården 1890, da han boede på 1. sal med kone og tjenestepige.

Petersens efterfølger, stedsøn og tidligere svend, malermester Rasmus Kruse, boede de første mange år også i stueetagen, o. 1888-1916 med en større husstand, hvoraf 3 lærlinge i 1901 boede i sidehuset (nedenfor), fra ca. 1910 på 1. sal med familie og en tjenestepige. Han ejede gården senest 1900. Omkring 1921-25 var den gået i arv til enkefru Anna Kruse der boede her med en husassistent, o. 1941-43 til sønnen Ejnar Kruse der var dyrlæge i Roskilde.

Omkring 1880-1925 drev Andreas Reiff (1854-1932) tobaks-, især cigarforretning i hjørnebutikken. Han boede her også med familien, men ingen tjenestefolk, først i stueetagen, fra senest 1921 på 1. sal. Forretningen vakte opmærksomhed i 1908: Nyt for Næstved er Gade-Cigartænderne, en slags Rør med en Gasflamme, ved hvilken man paa en nem Maade kan tænde sin Cigar. Cigartænderne er naturligvis en Følge af 8-Lukningen, Rygerne maa jo nu i langt højere Grad end hidtil ty til Automaterne, men her mangler man jo den elskværdige Ekspedient med Tændstikken. Det første Sted, vi har set Tænderen her i Næstved, er hos Cigarhandler Reiff. (SS-D 28/10) Reiff var fra Flensborg, national og forsvarsivrig, medstifter af Forsvarsbroderskabet af 1889 og dets formand fra 1895 til sin død.

Peder Waaddegaards Beklædningsmagasin for herrer, også kaldet Kontomagasinet, begyndte 1935 i hjørnebutikken, og flyttede under vareknapheden 1942 op på førstesalen. Ved hans død 1944 overgik forretningen til sønnen Jørgen Waaddegaard og genåbnede i gadeplan, nu øverst mod Jernbanegade (t.h.) hvor den fortsatte til 31/7 1986, dog videreførte Flemming Lydolph, mangeårig medarbejder og medejer siden 1981, den et par år under navnet Mingo. 24/10 1990 åbnede Perron 1 med kunsthåndværk og damemode i lokalet.

7/10 1942 åbnede Egil Scheibel (1911-85) Teknisk Materialhandel her. Han blev kendt også uden for Næstved med Scheibels Tobaksaroma der skulle lindre tobakshungeren under rationeringen, og som medstifter af kæden Matas 13/11 1949. Forretningen videreførtes under kædenavnet Matas til 1999 eller kort før og findes for så vidt endnu som Matas i Ringstedgade 2 blev drevet af Egil Scheibels datter Jette og hendes mand, Scheibels tidligere disponent Finn Normann.

Her var også

trikotageforretning o. 1921-60, o. 1943-60 ved Ingeborg Sørensen
damefrisørsalon o. 1929-90, fra 1950 ved Elva Wulff, fra senest 1958 Salon Rise, kaldet Den lyserøde Salon på grund af sin iøjnefaldende facade
atelier ved fotograf Søren Sørensen, tidligere Søeborghus, 1935-44
Næstved Radio-Import ved Thage Petersen o. 1935-43. Den flyttede over gaden til nr. 4 og blev til radio- og tv-forretningen Tele

Ovenpå var der erhvervslejligheder

oktober 1875 - mindst 1906 sagfører Chr. Hansen (f. 1840) der boede her med familie og en tjenestepige; siden 1874 var han også kæmner (kommunekasserer),så det var antagelig ham der indledte en tradition for kommunal administration i huset. I en årrække indtil åbningen af byens tredje rådhus i 1940 rummede førstesal borgmesterkontor og andre kommunale kontorer
landinspektør, amtsvandinspektør Henning Barfoed flyttede sit kontor til førstesalen december 1900; 1901 boede han her med en husbestyrerinde, men han flyttede snart videre

og beboelse

o. 1924-25 overdyrlæge Mads Christensen med kone men ingen tjenestefolk

den tidligere gård

havde forhus langs Sct. Mortengade, i 1867 i alt 21, 12 i bindingsværk, 9 i grundmur, 1 etage. Her boede murermester Mathias Petersen senest 1834 - 1868; han ejede gården senest 1860. 1/4 1868 overtog murermester F.C. Sauer, tidligere Østergade, Petersens virksomhed og lejlighed.

Samme år vedtog kommunalbestyrelsen at lade den forbindelsesvej mellem byen og jernbanestationen som byen har forpligtet sig til at anlægge, udmunde igennem murermester Petersens ejendom (NA 17/9) og til den ende at købe gården af Petersen til overtagelse april 1869 og nedrive en del af den til fordel for anlæggelse af Jernbanevej (NA 19/9). 22/4 1870 bortauktionerede kommunen 8 fag til nedrivning, smækkede en bræddegavl på resten og brugt den foreløbig til udlejning.

Vi kender forhuset i den udgave fra et foto; og gården fra et læsetbrev (NA 18/9 1872):

Medens man andre Steder i Regelen gjør sig Umage for at give offentlige Veie ved Byer, som blive stærkt befærdede, et saa indbydende Udseende som mulig, skulde man næsten tro, at man i Næstved By tilstræbte lige det Modsatte. Det er nu over to Aar siden, at Veien fra Byen til Jernbanen blev aabnet, og endnu staar den exproprierede Bygnings ene Halvdel bevaret i hele sin gyselige Skikkelse. Hvis Bygningen havde tilhørt en Privatmand, vilde den selvfølgelig for lang Tid siden være jævnet med Jorden eller givet et sømmeligt Udseende, men i Kommunens Hænder er dette Sidste ikke engang nødvendigt, og den faaer vel Lov at blive staaende til almindelig Forargelse indtil Byens Borgere i Andragende til deres valgte Repræsentanter faae den nedrevet ... Spørgsmaal til Politimesteren, om det er stridende mod den offentlige Velanstændighed, at den til Bygningen hørende Retirade vender ud til Veien og St. Mortens Kirke .. en næsten altid aaben Dør saagodtsom tvinger de Forbipasserende til at gjøre sig bekjendt med "Indretningen"?

Murermester Sauer tilbød kommunen at leje eller købe gården, men fik henholdende svar og flyttede så til Kompagnistræde. Ved auktion 29/10 1874 solgte kommunen gården til malermester, brandkaptajn Chr. Petersen. NA 31/10:

Der er saaledes haab om, at den uanstændig udseende gamle Barakke ved Byens Indgang snart vil blive afløst af en Bygning, der kan give Indgangen til Byen fra Jernbanen et mere sømmeligt Udseende.

Den nye ejer vendte forhuset 90 grader så at det blev Jernbanevejens første hus.