Markkvarteret i Næstved

Markkvarteret er den "forkerte" side af Banen og ud, eller op, mod Østre Ringvej.

Bebyggelsen er særdeles blandet: Der er spredte landhuse fra før den bymæssige udvikling begyndte omkring og især efter første verdenskrig, derefter villakvarterer og boligkarréer blandet, jo nyere jo længere fra bykernen.

Traps kort 1859 viser to parallelle markveje fra købstaden mod østnordøst i retning af Kalby:

nordligst Kildemarksvej hen over Kildemarken hvor Ejlers Kilde stadig findes; 1/6 1893 accepterede byrådet at optage en Del af Veien paa Fortegnelsen over offentlige Veie, nemlig Strækningen fra Farimagsveien, godt 400 Favne Frem, til Exerceerpladsen, da den Del af den næsten er en Gade; 1919-20 mistede vejen sin direkte forbindelse til bymindten, man skulle nu ovejen via Rampen, den bynære stump blev omdøbt til Vifilsvej, 1926 igen til Friggasvej
6/3 1879 vedtog byrådet at modsætte sig et forslag fra Præstø Amt, at det ved ethvert Middel vil søge at forhindre, at den private Markvei fra Skidteparken ud til Kalbyriis, der ikke har nogen Fortsættelse, optages på listen over ikke private veje; argumentet om den manglende fortsættelse var iflg. Trap ikke ganske sandt, 1/5 samme år bøjede byrådet sig for amtets ønske. I 1890'erne kaldtes vejen den indgrøftede vej, så blev den en fortsættelse af Kählersvej, 1928 omdøbt til Skyttemarksvej idet den krydser Skyttemark der måske har navnet fordi den var jagtrevier for Rønnebæksholm

Hen ved 1900 var der gang i nye vejanlæg:

i en konkret sag fastlog byrådet 5/12 1895 reglen for nye vejnavne: kun de Gader og Veje, der er offentlige, kan Byraadet give Navn, ... da Vejen er privat, kan kan han kalde Vejen, hvad han vil
Næstved Tidende forslog at ejerne fik navnegivet deres veje fx. 10/12 1898, at de skulle skilte de nye navne fx. 19/12 1900, og at man forandrer den tidligere brugte Adresse lydende "Nestved Mark" til de forskjellige Vejnavne 14/12 1901
byrådet vedtog 12/7 1906 det første indlæg af vandog gas, til Grønvej med 3 små stikveje, udført straks efter

De første nye vejnavne var topografiske

Kornbakken var navnet på en knold i terrænet og blev officiel adresse 1904
Kornbakkevej blev anlagt i 1890'erne fra Kildemarksvej til Kornbakken parallelt med banen; 1900/01 blev den til Grønnevej eller Grønvej

Lodderne i byens mark tilhørte borgene; de kunne handles, men fulgte traditionelt bygårdene. Mange veje fik navn efter ejeren, daværende eller tidligere:

Fixvej mellem 1899 og 1906 efter boghandler Emil Fix eller snarere hans enke Henriette Fix (1826-1904) der 1898 eller kort ført solgte jorden til et konsortium. 1906 fik beboerne vand og gas, året efter vedtog de at lade Vejen regulere samt makadamisere og anlægge Fortov med Kantsten og Rendesten hvilket byrådet 18/7 besluttede at støtte med 16 Favne Singels
Gottliebsvej blev anlagt og og udstykket 1898/99 af brygger Mads Nielsen der samtidig gav den navn efter sin forgænger, den tidligere ejer H.N. Gottlieb
Gramsvej blev anlagt og udstykket o. 1895 af møller på Store Mølle P. Kruckow der havde købt joorden af brand- og bankdirektør F.D. Gram og navngav vejen efter ham
Houmannsvej vel ca. 1914 efter snedkermester og møbelhandler Rasmus Hansen (Hovmann) eller sønnen, sagfører Niels J. Hovmann-Hansen der begge var aktive ejendomsinvestorer
Sterkelsvej er senest 1898 anlagt af og navngivet efter gartner V. Sterkel der drev forretning i Farvergade, hjørnet af Brotorv men havde sit gartneri herude

Nogle veje fik temanavne:

Fredensvej skiller sig ud fordi navnet antagelig er politisk: Vejen blev anlagt og grundene udstykket af Arbejdernes Byggeforening der var nært knyttet til Socialdemokratiet; foreningens formand bogtrykker Carl Christensen sad også i partiledelsen og repræsenterede partiet i byrådet. Navnet optræder senest 1904. Samme år blev de 2 første huse taget i brug samtidgi med at der stadig var gang i udstykning af grundene der da typisk kostede 412 kr. 50 øre og blev solgt til håndværkersvende. 1905 vedtog foreningen at lade vejen regulere, byrådet skænkede 12 favne sten og noget grus til formålet: Året efter indlagdes vand og gas
Nyvej er anlagt senest 1911 gennem Lunden, redaktør Regnar Petersen lod. Han udstykkede også grundene eller en del af dem. Vejen ses første gang i folketællingen 1916
Sagasvej ses første gang i folketællingen 1916; købmand I.A. Hansen Nørrekjær udstykkede 1936 en del af kvartet
Ejlersvej er anlagt 1917; den har navn efter Eiler Abelsen Schrøder, der o. 1680 var kapellan ved Sct. Peders Kirke og også lagde navn til den nærliggende kilde
Jyllandsvej ses første gang i folketællingen 1916, Fynsvej 1921 som Fyensgade
Kornbakken blev i 30'erne udbygget med Byg-, Havre-, Hvede- og Rugvænget
Ørnevej er anlagt 1935 af arkitekt Gunnar Christensen der oså udstykkede 18 byggegrunde her. Den blev overtaget af Næstved Kommune oktober 1935. Den var tænkt som første etape af Østre Ringvej der ca. 5 år senere flyttede en blok længere østpå.
Mågevej er anlagt 1942/43 af murermestre Aage Davidsen og Chr. Lautitsen der begyndte udstykningen 1944