Hjultorv 6
28/3 2002 kl. 12.52 © pelo

Hjultorv 6

opført 1905 for handelsgartner Boeck, Import

Facaden stod gråt pudset, med kun en mindre ændring 1963, indtil 2001 da Michael Mentzler, VERO MODA, lod den restaurere og male hvid med lyse grå pilastre. Arbejdet belønnedes af Næstved Bygningsbevaringsfond. Den oprindelig todelte butiksfacade havde indgangsparti forsænket trekantet i facaden. Det blev ødelagt i to trin, da butikkerne blev slået sammen 1986 og endeligt ved ovennævnte istandsættelse. Til gengæld fik facadens pilastre for første gang jordforbindelse.

Import

blev grundlagt af gartner Henrik Boeck (f. 1848) 1899 på toppen af Jernbanegade hvor han vel overtog resten af Eddeliens gartneri der var under udstykning. Senest 1901 flyttede han forretningen til Fixhus, december 1905 til sit nye hus her, lokalet i midten. Han boede her 1906 med husfrøken og logerende. Kort efter overlod han driften til bestyrerinde Anna Møller, 1908 afstod han forretningen, senest 1909 flyttede han til København. Hans efterfølgere:

andre

I gården med indgang gennem porten t.h. 1907 - mindst 1942 Afholdshjemmet, etableret på initiativ af af Afholdssamfundet for Næstved og Omegn med glarmester J.A. Pedersen, drevet af Foreningen Afholdfshjemmet. De skiftende værter boede i side-/baghuset med familie, personale (1911 husholdningselev og tjenestepige) og logerende. Annonce 1908: En stor Kop Kaffe 20 Øre; og 1928: Middagsmad i og ud af Huset 1 Kr. Værelser og Sal til Leje.

1. sal:

den tidligere gård

havde forhus i en etage - en del af det ses på et foto fra ca. 1900. Her drev Ludvig Struck (d. 1854) farveri senest 1845 - 1850, derefter høkerhandel som videreførtes af hans enke. 1856 forsøgte L. Stollenwerk at genoplive farveriet sammen med et trykkeri; det lykkedes vist ikke. Farveri kræver meget vand. Hvorfra? Måske Munkesøens afløb ... Her var gæstgiveri fra senest 1878, først ved Anders Nielsen der reklamerede: Middagsmad saavel i som ud af Huset ... Sammesteds kan 2 a 3 Personer faae Kost og Logi (NA 17/10 1878); så Peder Nielsen der 1905 solgte gården til gartner Boeck.

10/9 2009