24/7 2008 kl. 19.06 © pelo
Ringstedgade 24, forretningskompleks med taglejligheder, opført 1972-73 af murermestrene Hansen og Andersen ved arkitekt Peter Karstensen for konsortiet I/S Nørrport med farvehandler Reinholdt Iversen henne i nr 20-22 (2 og 3 sider frem) som formand efter nedrivning af Sanders, senere Wilh. Smiths, købmandsgård (nedenfor). Indgangsparti (t.h.) ændret 1989 (se næste side).
Straks 31/10 1973 åbnede Villy Ehlers, tidlige Brotorv og Slagelse, sit varehus her, med supermarked i stuen og tekstiler på 1. sal. Det slog igennem i en sådan grad at krydset Rigstedgade Rådmandshave Farimagsvej blev til Ehlerskrydset i daglig tale. 1998 solgte han til Niels Fog der driver kæden FOG Supermarked. Nu er forretningen del af kæden SuperBest.
Nybyggeriets navn er ikke historisk: Byporten der lå her indtil 1851, hed ikke Nørreport, men Ringstedport.
facader mod Kvægtorvet. Indgangsparti (t.v.) ændret 1989
Gården som den så ud da Wilh. Smith overtog den 1909. I forgrunden opstaldede vogne, vel især fra oplandet, i baggrunden t.h. det kornmagasin, Sander lod opføre 1866. Magasinerne hærgedes af alovorlige brande 1904 og 1908. 1911 lod Smith opfører et Silopakhus, der i sine 9 Silos er i Stand til ar rumme ca. 3000 Tdr. Sæd med mekanisk Drivkraft (NT 3/12 1911). Gården havde to lave forhuse mod Ringstedgade efter at Sander 1853 ofgså købte den tidligere accisebod; de rummede kontorer, indtil 1913 også Sanders, senere Wilh. Smiths lejlighed.
Sommeren 1972 nedrev man gården. Det var ærgerligt. I datidens lokalaviser ses beslutningen ikke at have vakt indsigelser eller bare debat.
(1819-97) var begyndt som lærling, senere førstemand, hos Wittusen. 27/5 1853 grundlagde han sin egen købmandsgård her. På havnen overtog han senest 1867 Det Gule Pakhus hvorfra pramme lastedes og lossedes, men modsat Wittusen ejede han ikke selv skibe. Det var blevet for krævende nu da dampskibe vandt frem.
Læs polemik om Sander i Næstved Avis 1854 og 1855.
Sanders husstand omfattede ud over familien
Arbejdsmand Andreas Olsen med familie havde egen husstand men har måske også hørt til Sanders folk.
Sander stod også for andre ejendomme i byen, bl.a.:
Han sad i byrådet i en årrække frem til 1881.
1885 solgte Sander forretningen til Carl E. Bergen, der flyttede hertil fra Brotorv 6, men Sander beholdt bygningerne som hans søn stadig ejede 1916. Bergen boede her 1890 med familie, to tjenestepiger, kommis og lærling. 1895 blev han direktør i Diskontobanken og overdrog forretningen her til
(f. 1861) der hidtil havde drevet forretning i Ringstedgade 15, og P. Hanefeldt Møller. Fra 1897 drev Olsen den alene. 1901 delte han den, udskilte korn og foderstoffer, brændsel og kolonial og fortsatte selv med tømmer og byggematerialer.
L.P. Olsens tømmerhandel etablerede senest 1913 støbegodslager overfor hos smedemester L.P. Nielsen. 1920 købte han Ringstedgade 19 til formålet. 1921 solgte han tømmerhandelen til brødrene Christian og Aage Ravn der 1965 flyttede ud til Erantisvej. Der er den stadig, nu under navnet Stark Næstved Trælast; senest året efter overdrog han støbegodsforretningen til sønnen Åge Pihl Olsen.
Lars Peter Olsen, senere L. Pihl Olsen, boede her 1901 med familie, , husjomfru, tjenestepige, kommis, tre lærlinge og to tjenestekarle. 1904/05 flyttede han til sin nybyggede villa på Farimagsvej 28.
1901 overtogl Carl Johan Hansen, tidligere førstemand hos H. Krag, forretningen med korn og foderstoffer, brændsel og kolonial. 1903 vandt han ved licitation leverancen af kolonialvarer til sygehuset. Han boede her også, 1905 med husbestyrerinde, 2 tjenestepiger, 3 komiser og en karl. 19/10 1909 solgte han forretningen til
Wilhelm Smith (1882-1962) der kom fra St. Heddinge, etablerede 1912 kulplads på Dehnsvej overfor. 1925 forlod han den nu gammeldags kombination af engros- og detailhandel, samtidig med at han ervervede Valdemar Huus' korn- og foderstofforetning med Det Røde Pakhus, 1928 også Det Gule Pakhus, 1936 købmand Brandts forretning i Østergade og 1949 Valdemar Petersens kolonial-engros-virksomhed i Riddergade. 1939 etableredes Wilh. Smith A/S.
Konsul Smith blev byens ubestridt førende erhvervsmand. Han var formand for handelsstandsforeningen 1932-53, en af drivkræfterne bag etableringen af den nye havn 1935-38 og bag opførelsen af handelsskolebygningen 1953. Endog fornyelsen af banegården 1940-43 fik han en del af æren for. 1957 overlod han ledelsen af virksomheden til sønnen Svend. E. Smith (1907-99). 1967 frasolgtes kolonialdelen til Kolgros A/S, men den forblev her på adressen, og Smith fortsatte med grovvarer.
Virksomhedens tyngdepunkt flyttede til den nye havn: pakhus med foderblandingsanlæg 1938, gødningspakhus 1947, siloanlæg 1953, nyt hovedkontor 1971/72. Får år efter indgik virksomheden i Superfos.
De to gamle forhuse er blevet harmoniset. Wilh. Smith boede her 1911 famile, to tjenestepiger, tre kommiser og to lærlinge. 1913 købte han villaen Ringstedgade 26, nu nedrevet, af sygehuslæge Lorck og flyttede derhen. En del personale blev boende her i forhuset.
Smiths tidligere detailforretning t.h. blev drevet af Emil Hansen (f. 1877) o. 1926-43, så af Keld Hansen op til 1949 da han flyttede over gaden til nr. 27.
----
Ganske karakteristisk for tidligere tids integerede by havde skomager Chr. Larsen (f. 1860) værksted og forretning i gården o. 1901-21. Han boede her også med familie, men hverken personale eller tjenestefolk.
6 keramiske billeder nederst på facaderne mod Farimagsvej og Ringstedgade, hvor de overdøves af reklameskilte, er udført af Ib Wolffbrandt (1919-93) hos Kähler. Her 2 af dem
