indre Jernbanegade

Jernbanegade 6

Teatergade 2
8/6 2004 kl. 7.47 © pelo

En beskrivelse af Næstved fra 1917 kalder Jernbanegade Byens smukkeste Gade med store, flotte, moderne Bygninger. Jernbanevejen blev anlagt gennem og over Sandbjerget 1870 samtidig med jernbanen, hvorved den gamle købstads rammer blev sprængt. Den var længe en grusvej, men 1909 vedtog byrådet at brolægge den. Nogenlunde fra den tid blev den kaldt Jernbanegade. Som vi har set, blev dens ydre sydside bebygget 1876-1912 af kommunen og af foreninger med kommunal støtte. Den indre del vi nu går igennem, blev bebygget af private 1875 - 90'erne. Det var historicismens glansperiode: facader med stuk, keramik og gesvejsninger; i bevidst modsætning til både den gamle købstads lave bindingsværksgårde og nyklassismens nøgne facader.

Den slags var endnu i kurs 1917, men modernismen forkastede det. I mange år var gaden forsømt og nedslidt. Men efter en serie restaureringer omkring 2000 forstår man bedre skribenten fra 1917. Især hvis man husker at lægge nakken tilbage og se op.

Våbenbrødrene, Industriforeningen (med Teknisk Skole), Odd Fellow, Næstved Kommune og Håndværkerbanken brugte kendte københavnske arkitekter, K.F.U.M. brugte en lokal arkitekt. Ellers tegnede bygmestrene nok selv husene.

De store moderne lejligheder, typisk med pigekammer, tiltrak familer af det bedre borgerskab der flyttede ud af den gamle bymidte.

Søeborghus her på hjørnet af Teatergade blev opført 1896-97 for malermester C.K. Søeborg efter bevarede, men usignerede tegninger, nok af en lokal bygmester. Bygherren flyttede selv ind i sit nye hus. Huset blev restaureret 2003-04 ved arkitekt Henrik Sørensen for brdr. Lodal.

Jernbanegade 5

Jernbanegade 5
22/4 2005 kl. 10.19 © pelo

hjørnet af Ramsherred, er opført 1907-08 af tømrermester, entreprenør Carl Jensen, der selv flyttede ind, og restaureret 1997 og 2000-2002 for Sthurs Farvemessen.

Carl Jensen var Næstveds store bygherre. Han opførte også nabohuset i Ramsherred og 4 andre store huse i Jernbanegade, alle 1906-09.

Jernbanegade 4

Jernbanegade 4, tympanon
9/5 2002 kl. 18.26 © pelo

er opført 1893 for urmagermester Peder Jensen der flyttede hertil fra Vinhusgade med sin forretning. 1999 restaureredes facaden ved arkitekt Jan Høyer Hansen, Erik Jensen Design, Jyderup.

Jernbanegade 3
17/4 2003 kl. 12.37 © pelo

Jernbanegade 3

er opført 1898 for Odd-Fellow-logen ved den celebre københavnske arkitekt C.L. Thuren der brugte lokalt fremstillede facadekakler fra Kähler. Logen lod huset restaurere 2002 ved John Møller med arkitekt Knud Toftvad som konsulent.

Sct. Mortens Kirke

nordfacade
4/7 2006 kl. 8.06 © pelo

Jernbanegade munder ud ved Sct. Mortens Kirke fra middelalderen. Her passerer vi købstadens grænse indtil ca. 1870.

18/9 2010