Indre Vordingborgvej 36

Indre Vordingborgvej 36
29/3 2009 kl. 12.40 © pelo

hjørnet af Havnegade, Sydhavehuset, bygget 1880 for detailhandler P. Jacobsen der satte sine initialer P.I. og byggeåret på facaden. Jacobsen fik januar 1880 af Næstved Kommune skøde på Sydhavehusets grund - huset var antagelig nu helt nedrevet - og byggede samme år nyt, ikkke nødvendigvis akkurat pådet gamle hus' plads. Han flyttede herud fra Møllegade. 1885 gik gården på tvangsauktion; Næstved Avis 7/10:

Efter Begjæring af en Pant- og Udlægshaver bliver den Detailhandler og Gjæstgiver P. Jacobsen tilhørende Eiendom, "Sydhavehuset" kaldet ... , stillet til bortsalg ved 3 Auktioner ... I Eiendommen, hvortil hører Have med Lysthuse og Keglebane, har været drevet Handel og Beværtning. Bygninger, der ere nye, Forhuset i Villastiil ...

Her var slagteri og kreaturhandel o. 1890-1949

Her boede yderligere o. 3 husstande.

Virksomheden kunne nok give gener for naboerne, f.x. Sydsjællands Social-Dekokrat 31/7 1907: En uvan Ko, bestemt til at lade Livet hos Slagter Max Carstensen, lavede i Formiddags vældig Ravage i Kvarteret om Rejstrupsvej. Lugten har nok været værre før kloak og kølehus.

16/9 2011