25/5 2006 kl. 10.07 © pelo
Ringstedgade 13
Sjællandske Medier
bygget 1898-99 ved arkitekt G.E. Andersen for redaktør Regnar Petersen, Næstved Tidende. Facadekakler fra Kähler. 1934-35 moderniseredes af facaden i tidens funkisstil: Facaden fik dobbelte neonrør, der om aftenen indrammede den i rødt og grønt lys, og et elektrisk ur, specielt konstrueret med lysende visere. Forretningsfacaden blev igen ændret 1965 ved arkitekt Urban Hansen-Reistrup. Neonbogstaver og baldakin beholdt facaden indtil en smuk restaurering 1990-91. Forretningsfacaden er tilbageført til arkade 2001-02 samtidig med opbygning af baghusene, i takt med trykkeriets vækst udvidet flere gange, bl.a. ved arkitekt Urban Hansen-Reistrup 1937-38, 1947, 1961 og 1964 og arkitekt Peter Karstensen 1973-74.
Næstved Tidende videreførtes af C.V. Petersens Sønner, redaktør Regnar Petersen (1859-1912) og bogtrykker Victor Petersen (1861-1934), der byggede nyt og flot her, dengang med redaktion på førstesalen. 1917 overgik bladet til et bredt aktieslskab. 1912-43 var tidligere landbrugskonsulent H.P. Olsen redaktør. Oplands- og landbrugsstof fydte godt i spalterne, men også avisen blev også førende med købstadens lokalstof. Tidende konkurrerede fra 1899 også med Sydsjællands Social-Demokrat, fra 1906 også med det radikale Sydsjællands Venstreblad. Det er det overalt udbredte firebladssystem. Fra 1905 havde Danmark et firepartisystem, og kort efter havde hvert parti etableret sin partipresse. Alle større byer havde 4 aviser så at man hver aften - provinsbladene udkom sidst på eftermiddagen - kunne blive bekræftet i sin opfattelse. Systemet faldt sammen omkr. 1960. De svageste aviser måtte lukke. Tilbage blev én lokalavis for alle, omnibusavisen. Prisen var en partipolitisk og ideologisk affarvning, en lære som dette blads nuværende redaktør Søren Baumann ikke helt har taget til sig. I Næstved som i mange mellemstore provisbyer vandt Venstre-avisen. Næstved Tidende udsendte også lokaludgaverne Præstø Avis, Østsjællands Tidende, Møns Tidende og Vordingborg Dagblad. 1986 ovetog den Sjællands Tidende i Slagelse, pr. 1. jan 1990 lagt sammen som A/S Sjællandske Dagblade. I 90'erne opgav virksomheden sit trykkeri der tidligere have en betydelig accidens. Avisen trykkes nu hos Rotationen A/S i Nykøbing F. Fra april 2002 udkommer avisen om morgenen. Sept. 2002 markerede virksomhed den nye elektroniske tidsalder ved at skifte navn til Sjællandske Medier. Okt. 2005 blev avisen til Sjællandske og gik i tabloid. Den udkommer i 6 lokaludgaver (Næstved, Slagelse, Vordingborg, Søre, Faxe og Kalundborg).
Sidst i 1899 (byrådets tilladelse 7/9 1899) opstilledes en minikiosk foran hjørnet t.v. Efter ombygningen i 1935 åbnede avisen Læse- og Telegramhal i midten. T.v. var der N.T. Kiosken 1956 - mindst 78, i 60'erne med rejseafdeling.
Fra starten var der plads til en eller to butikker
T.v. hjørnet af nr. 11 (1 side tilbage). Den store gamle bindingsværksgård her der også omfattede nr. 9 (2 sider tilbage), havde forhus i 2 stokværk. I november 1808 brændte den ned. 1810 var den genopbygget, nu i 1 etage, grundmur til gaden og bindingsværk til gården. Forhuset fik senere brede kviste så at det næsten fremstod som toetagers mod gaden.
Her residerede nogle af Næstveds betydeligst købmænd:
I gården tilbødes omkring 1900 opstaldning af hestevogne og cykler.
Næstved ældste stadig eksistrende cykelforretning, grundlagt 1899, var her december 1903 - foråret 2006:
Carlsen var også mekaniker og handlede også med Dodge Brothers Automobiler og D.A.S. og Indian Motorcykler. 1924 forhandlede Carlsen & Dybdal mærket Chrevrolet. forretningen blev 1/9 1929 overtaget af Chr. Rahbek (Carlsen & Dybdahls Eftf.) med General Motors. 1936 overtog Rahbek et værksted i Kindhestegade 6-12 og afhændede pr. 30/10 1936 forretningen her til W. Juul Andersen & Co., indtil da Karrebækvej 8, der forhandlede Morris og brugte automobiler, fra 1940 også radioer. Firmaet var her endnu 1949, men blev senest 1953 overtaget af VW-forhandler Suder-Nielsen, fra sidst i 50'erne Per Nielsen som ca. 1960 flyttede til Kindhestegade, nr. 18-22.
Andre forretningsdrivende lejde sig ind:
Trods genhusningsproblemer under nedrivning og nybygning 1968-69 fortsatte to forretninger i det nye hus: Heimdal Cykler og J.A. Larsen.
T.h. nr. 13, 11 fag grundmur, bygget 1845 for skomagerfamilien Grønberg, dertil et baghus i 5 fag bindingsværk til værksted, brændehus og locum.
I den tidligere bindingsværksgård af omtrent samme omfang drev Niels Rasmussen Dige værtshus og brændevinsbrænderi omkring 1801. 1810 sad hans enke tilbage.
Datteren Ane Marie giftede sig med skomager Grønberg der etablerede sig i gården som han ejede senest 1827. 1840 bestod deres husstand også 2 sønner, 3 døtre, Ane Maries lillebror der var skomagersvend, og en lærling. 1845 var 51-årige Ane Marie blevet enke og drev værkstedet med 2 svende, den ene var den ældste søn Niels Frederik og ældste på 17 datter som syerske. 1850 ejde Ane Marie stadig gården, Niels Frederik havde overtaget virksomheden, lillebror Julius var svend. Efter fonyelsen af gården1845 havde familen også en lejer:
24/12 1869 blev gården solgt på tvangsauktion. Skomager Niels Frederik Grønberg (d. 1875) blev boende i baghuset med en lærling.
Hans yngste søster Regine Conradine giftede sig med Carl Victor Petersen (1833-1905). Han havde drev bogtrykkeri, detailhandel og lotterikollektion i et nu forsvundet hus i Grønnegade, lejet af jernstøber Hermansen. Dér grundlagde han 1866 Næstved Tidende. Første nr. udkom 6/7, Fredericia-dagen. C.V. Petersen finansierede initiativet med et lån hos et til formålet dannet A/S, stort 408 rigsdaler som han hurtigt tilbagebetalte. Han var altså selv udgiver, foruden redaktør, typograf og trykker. Bladet var ment som en protest mod 1866-grundloven med dens tilbageslag for demokratiet, men fremtrådte i begyndelsen nationalt og ret upolitisk.
1870 boede Petersens til leje i forhuset her med 5 børn, en typograf, en lærling og en tjenestepige. Senest 1874 ejede Petersen gården. Det år udvidede han med et sidehus i 6 fag grundmur til trykkeri, to år senere med tre fra latriner. 1880 havde han opløst den traditionelle husstand, kun en tjenestepige boede i forhuswet hos familien, en tjenestekarl boede i sidehuset. 1890 boede den ældste søn, faktor Victor Petersen i forhuset, mens Petersens senior var rykket om i et nyt baghus.
Tidende tilsluttede sig 1870 Det Forenede Venstre, i forligsårene 1890-94 Det Moderate Venstre. Den videreførtes af C.V. Petersens Sønner, bogtrykker Victor Petersen (1861-1934) og redaktør Regnar Petersen (1859-1912). Den konkurrerede lokalt med Næstved Avis, upolitisk, efterhånden nationalliberal, efterhånden konservativ.
1895 overdrog C.V. Petersen der nu var flyttet til København, også gårsden her til de to sønner. Nu kom der gang i ejendomsudviklingen:
keramik fra Kähler
I andensalslejligheden her boede redaktør Regnar Petersen med familie o. 1901-11, 1901 også 3 tjenestepiger, 1906 1 tjenestepige, 1911 jomfru og stuepige. Omkring 1921 boede sygehuschef, overlæge Henrik Schack Køster her, o. 1925 forstander for Teknisk Skole arkitekt Georg Emilius Andersen, o. 1950 bladets direktør Vilh. Larsen.
På 1. sal, ved siden af bladets ekspeditionskontor, var der sagførerpraksis med bolig 1899 - mindst 1906, først Mathiesen, så Anders Petersen.
fra 1937-38, 1947, 1961 og 1964 ved arkitekt Urban Hansen-Reistrup, ombygget 2001-02 ved arkitekt Henrik Sørensen
29/11 2011