mellem 1905 og 1910, postkort, ukendt fotograf
Brandts købmandsgård med brændevinsbrænderi og dampmølle var i de lave hvidtede huse i forgrunden, yderst i Østergade, nu nr. 28-34 og 23-33 - på begge sider af gaden. Det var ikke usædvanligt: Daase i Ringstedgade og Niels Hansen, senere Lorenzen, på Brotorv havde også afdelinger på begge sider, nær en tidligere byport. Her i Østergade kom det vist af fusion af to ældre forretninger:
på højre side af Østergade, nu nr. 23-33 hvoraf kun nr. 27 står tilbage fra Brandts tid:
På venstre side af Østergade, nu nr. 28-34, havde skomager Chresten Knæckenborg, Sørens far, ejet gården siden mindst 1791. Han slog sig senest 1810 på brændevinsbrænderi. 1827 havde Peder Samuel Hansen overtaget ejendom og virksomhed. Købmand og brændevinsbrænder Ernst August Fredrik Mielche, indvandret fra Holsten, etablerede sig iflg. eget udsagn o. 1823 (NA 5/1 1863). Senest 1834 havde han forretning her, hvor han også boede med familie og øvrige husstand:
Mielche overtog 1841 også forretningen overfor; senest 1855 ejede han både gården her og gården overfor som han mest brugte til udlejning.
Mielche afstod 6/1 1863 forretningen, 1866 også begge gårde til sin tidligere kommis, i mellemtiden købmand i Præstø, Frederik Ludvig Brandt (1834-95). Han havde bolig og kontor på højre side af gaden med det store magasin i gården. Detailhandelen overfor, hjørnet af Vordingborgvej, bortforpagtede Brandt til købmand Frederik H. Christensen (1835-1916) der drev den til sin død. Fra senest 1905/06 var han også kgl. vejer og måler. 1911,da han var blevet enkemand, omfattede hans husstand husbestyrerinde, tjenestepige, 3 handelsbetjente, lærling og karl.
Brændevinsbrænderi var stadig en hovedaktivitet, som sædvanlig tæt knyttet til kvæghold, der kunne udnytte biproduktet mæsk, også kaldet drank, som foder. Købmandsgården lignede mere en landbrugsbedrift, havde over 60 kreaturer til opfodring i fedestalden på lejekontrakt, desuden ca. 20 malkekøer med mælkeudsalg. Til foderproduktion havde den omkring 100 tdr. land i eje og forpagtning. De to produktioner kom under stigende konkurrencepres fra hhv. spritfabrikkerne og mejerierne, så hovedindtægten kom fra fedekvæget. Derfor blev virksomheden hårdt ramt da Tyskland i 1898 lukkede for import af levende kreaturer.
Brandt satsede på øvrige aktiviteter: 2-3 skonnerter, korn- og foderstofhandel og brændsel. Man opkøbte herregårdenes landgilde og præstegårdenes tiendeydelser i naturalier og korn fra herregårdenes egen produktion, kørte rundt i oplandet med damptærskeværk og producerede hakkelse til hestefoder med den dampmaskine der tidligere havde drevet brænderiet. Brandt var allerede i gang med at kapitalisere jorden ved etablering af Brandts Kaserne 1886-89. Brandt var en aktiv mand: medstifter af Næstved Diskontobank og medlem af dens direktion (snarest: bestyrelse) 1871-95, medstifter af Næstved Handelsstandsforening 1883 og dens formand 1883-89, medlem af byrådet.
1895 arvede sønnen Frederik Ludvig Jørgen Brandt (1867-1951) gårdene og virksomheden hvor han hidtil havde været fuldmægtig. Han udstykkede Brandtsgadekvarteret. 1906 boede han på højre side af gaden med kone, 5 børn, 2 tjenestepiger og 1 kommis.
T.h. var der accisebod i en sidelænge o. 1761-91. Konsumptionsbetjent Hendrik Brun boede her 1787 med kone og fem børn, men igen tjenestefolk. Omkring 1801-45 var toldbetjenten(e) flyttet over på den anden side af gaden. Gårdene lå lige ved Østerport, der vel bare var en bom over gaden. Konsumptionen blev afskaffet 1850/51 og "porten" blev sløjfet.
Også t.h. havde gården 1801 indkvartering af fire nationalryttere. Det genspejler antagelig mobiliseringen under krigen mod England. 1840 finder vi blandt lejerne arbejdsmand Hans Christensen med kone og to børn, egen husstand uden tyende, et tidligt eksempel på fremtidens kernefamilie. Købmanden lejede ud til diverse håndværkere:
1901 eller kort efter etableredes den nyeetablerede amtsstue her. 1906 boede amtsforvalter Kæer her. Fra 1926 boede amtsstuen i nybygningen Farimagsvej 22.
---
Min fremstilling af Brandts forgængere bygger på grundtakster, brandtaksationer og folketællinger. Fr.Ludv. Brandt giver selv en lidt anden version i et interview med Næstved Tidende 15/6 1935: Hvor længe Købmandsgaarden paa dette Tidspunkt havde bestaaet, ved man ikke, men i December 1821 blev den af Wulf Jacob Wulff solgt til Organist Johan Chr. Bergmann, som videresolgte den i 1832 til B.S. Siemsen. Han kom i Kompagni m Johan V. Rudolf, som solgte den i 1841 til E.A.F. Mielche.
set fra gården
1935 gennmførte Næstved Kommune en regulering af krydset Vordingborgvej Østergade; kommunen overtog forhusene t.v. og rev dem ned. Samme år lod Brandt opføre et nyt forhus. 1/9 1936 afstod han afdelingen med korn, foderstoffer og gødning til Wilh. Smith, men fortsatte med kolonial, isenkram, brændsel og mølleri.
Nu står kun
1937 satte Brandt gården på denne side af gaden til salg. 1/11 1938 overdrog han resten af forretningen til sønnen Frederik Ludvig Brandt (1905-85).