1935 forhøjede arkitekt
Johs. Tidemand-Dal et etetages forhus, iflg. BBR fra 1925, med førstesalen for Folkekøkkenet Folkets Hus. 1862 nævnes en stor dansesal, iflg. brandtaksationen 1867 i en grundmuret baglænge i én etage. Lokalerne eller hele huset blev bygget om 1873 for C. Søllegaard, salen udvidet 1900 for F. Bendtsen. Huset deler gård med naboen, (1 side frem).
Her var restauration senest 1859 - ca. 1960:
-
1859-61 ved Jacob S. Bilsted, død 1861. Han drev bageri og konditori her mindst siden 1837, 16/5 1859 udvidede han det med beværtning med øl, både i og ud af huset, og spisning. Enkefru Elise Bilsted fortsatte med bageriudsalg mens hun forsøgte at udleje eller sælge gården; den gik på tvangsauktion 1864-65; hun døde 1867 på
Ostenfeldts Stiftelse
-
1863- Carl Hansen med restauration, billard og cafe
-
o. 1870-87 ved Carl A. Søllegaard der havde etableret sig 1865 henne i nr. 3-5 (3 sider tilbage)
-
-1891 Johan Ferdinand August Teytaud
-
1891 - sin død 1898 H. Bendtsen, indtil da kroforpagter i Menstrup
-
1898 - mindst 1912 enkefru Frederikke Bendtsen (f. 1852) ; senest 1916 åbnede hun pensionat rundt om hjørnet i Brogade 3-5 (2 sider frem)
-
o. 1916-25 Lars Frederik Adelgaard (f. 1869); 1929/30 havde han trukket sig tilbage til
Beværternes Stiftelse
-
N.C. Poulsen fra senest 1932, J. Poulsen fra 1934, enkefru Karen Marie Poulsen fra senest 1948 til sin sin død ca. 1960
En typisk annonce fra 1873: Høst-Bal .. Hr. Bjørup med 10 Musici leverer Musiken. Damerne have fri Entree. Herrerne have 3 Mk. at betale ved Indgangen, hvorfor erholdes fri Dands. Carl Søllegaard (NA 9/9). Fra årene 1890-92 husker V. Møller, dengang elev på
realskolen overfor: navnlig besøgt af landboere - på markedsdage gik dansen til den lyse morgen.
Her var også andre arrangementer:
-
1871 annoncerede Søllegaard Panorama i salen (NA 28/1)
-
o. 1870-1912 holdtes auktioner i salen - både officielle, annonceret af borgmesteren, og private
-
o. 1905-06 spillede Arbejdernes Teater sommerrevy her
I salen holdtes politiske møder, især vælgermøder:
-
et møde 2/1 1868, indkaldt af kredsens folketingsmand Christen Christensen (Bondevennerne / Venstre) vedtager at opstille mindesmærke for kong Frederik 7. på Axeltorv
-
22/1 1876 kom socialismen til Næstved, Søllegaards sal; ved et vælgermøde arrangeret af Venstre talte kandidat i kredsen Paul Geleff, en af bevægelsens grundlæggere; han blev støttet af Louis Pio, formand for centralkomiteen der var rejst til Næstved for at tale hans sag
-
19/6 1884 talte Venstre-lederen, formand for Folketinget Christen Berg
-
riffelbevægelsen var et højdepunkt i Venstres modstand mod Højre-regeringen; ved riffelmødet her 15/3 1885 kom det til optøjer da Højre-aktivister saboterede mødet. Nestved Tidende 17/3: Riffelmødet i Søndags [...] politiske Optøier [...] De kom for at organisere en Forening til Anskaffelse af Rifler for unge Skytter [...] og saa finde de deres Mødested optaget af Kjøbstadens Høire-Ungdom, som med en deelvis Understøttelse af enkelte ældre Medborgere opførte i høieste Grad tumultariske Scener [...] Af de ældre Herrer, som særlig turde fortjene offentlig at nævnes, er Arkitekt
Wilsbeck [...] Hr. Wilsbech gjorde hvad han kunde for at gjøre Mødet "bevæget" saavel ved Raaben som Trampen og Andet. Byens unge Mennesker og Læredrenge vare meget talrigt repræsenterede og fandt, det var evige Løier at gjøre saa meget Mudder som muligt. De fulgte trolig Trup med en Flok Urostiftere, som havde taget Plads midt i Salen, og som tilsyneladende havde en væsentlig Deel i Optøierne; denen Flok havde til Anfører en Typograf fra "Næstv. Avis'" Bogtrykkeri, og bestod iøvrigt af Højrebladets Nærstaaende, tillige samlede sig om denne nogle Arbeidsmænd [...] Der havde indfundet sig flere, end Salen kunde rumme, 3 a 400 Mennesker [...] Skylden for Tumulterne bærer "Næstved Avis" [...]
-
Socialdemokratisk Arbejderforening i Næstved, stiftet 1885, holdt regelmæssigt sine partimøder her
Senest 1870 - 1906 holdt Den sjællandske Bondestands Sparekasse kontordag her, først på udvalgte lørdage, siden hver lørdag; entreprisen flyttede til Kalums restauration,
Ringstedgade 18. Flytningen var tilsyneladende politisk begrundet: 1897 brød socialdemokraterne valgforbundet med venstre, 1906 erobrede de kredsmandatet fra Venstre. Sydsjællands Social-Demokrat 26/7:
En Hævn. Den sjællandske Bondestands Sparekasse har i alle de Aar, den har bestaaet, haft Lokale i den Gæstgiver Bendtsens tilhørende Ejendom i Vinhusgade ... I Gaar har fhv. Folketingsmand Jul. Frandsen, der for Tiden er Sparekassens Kontordagsbestyrer, opsagt Lokalet med den bemærkelsesværdige Motivering, at da Hr. Bendtsens Lokaler stadig var Samlingssted for Socialdemokratiet, kunde Sparekassen ikke vedblive at holde Kontordag samme Sted ... fordi han maatte gaa nedenom og hjem ved Folketingsvalget
Da J. Poulsen overtog værtshuset 1934, byggede han straks førstesalen på og kaldte det Folkekøkkenet Folkets Hus. Under besættelsen var det tilholdssted for værnemagtens personel. 6-16/5 1945 brugte modstandsbevægelsen lokalerne til internering af kvinder, 45 faldende til 21; der blev anbragt i salen med halm på gulvet og vist frem for offentligheden til hån og spot.
1961 solgte boet efter fru Poulsen huset til Møbelgården, der fortsatte til 1984, men videreførtes som Møbelland indtil 1989. Eilif Tegner åbnede antikvitets-, kunst- og rammeforretningen Tegner (t.h.) 2/10 1995.
