Nr. 5 (t.v.) er bygget før 1867, rimeligvis 1854 for bagermester Jacob Frigast der 1853/54 købte ejendommen af apoteker Langsted (skøde 12/7 1854) og i august 1854 bortauktionerede gamle bygningsmaterialer.
1/2 1908 overtog Johs. Clausen (1881-1974) en forretning med trikotage og damekonfektion t.v. i huset, beskedne 20 kvm. 1921 købte Johs. Clausen huset, senest 1945 optog forretningen hele facaden, senere også førstesalen. 1949-69 ovetog sønnen Erik Hoff-Clausen (1910-2002) trinvis forretningen. Han var formand for Handelsstandsforeningen 1961-72, formand for Banken for Næstved og Omegn i en årrække og medlem af bestyrelsen for Næstved Handelsskole 1966-79. Nu drives forretningen af 3. generation, Jørgen Hoff-Clausen.
1970 overtog Johs. Clausen også nr. 7 (t.h. og 1 side frem). De to huse blev samlet til en harmonisk enhed 1978 ved arkitekt Knud Toftvad 1978 for firmaet Johs. Clausen, bl.a. blev en gennemkørselsport i nr. 7 t.v. hvor den fjerneste indgang til forretningen nu er, sløjfet, og der byggedes til bagud med indgang fra den kommende Axelhusparkering som Erik Hoff-Clausen var en af initiativtagerne til, officielt åbnet 1980. Sidst i 1980'erne blev facaderne sat i stand ved arkitekt Jan Høyer Hansen, Erik Jensen Design as, Slagelse, der også fjernede en skæmmende baldakin. Resultatet blev præmieret 1989 af Næstved Kommune der samtidig nyanlagde Hjultorv.
Manufaktur- og trikotage-forretningen forrest t.v. har en lang, men vist ikke ubrudt, historie:
1882-92 var her Julius Langes Cigar- og Tobaksfabrik, måske i det lokale hvor der der før og efter var manufaktur. Lange gik fallit 1892 men kom i gang igen samme år i Brogade 1.
Bageriet midt i facaden var her 1854-1909:
T.v. en bid af nr. 3. Her havde B.C.F. Ross mel- og grynhandel til sin død 1868. Hans enke fortsatte forretningen til 1875 da hun fulgtes ag bogbinder og papirhandler E. Kauth. Han forhøjede huset med en etage før 1900.
T.h. en bid af nr. 7. Her var skomageri, o. 1787-1801 ved Jacob Salomon, så ved han søn eller sønner omkring. 1834-45 ved hans enke efter 2. ægteskab, eller måske snarere enken efter sønnen, Marie Salomon. 1845 havde hun fire svende, en lærling og en tjenestepige i sin husstand, o. 1834-45 ved enken efter en af dem, Maria Salomon derstadig var her i 1870, nu 73 år gammel. Hendes datter Marie giftede sig med malermester Jørgen Bidstrup Sommer der var her senest 1850 til sin død 1882.
I døren til manufaktur- og trikotage-forretningen forrest t.v. Johs. Clausen (1881-1974) med frue og ældste søn, Dan Clausen (født 1986), senere købmand og borgmester i Sorø. Familien boede ovenpå med en tjenestepige.
Ved døren til bageriet Viggo Olsen (f. 1852) med frue. Han boede her også, 1890 med kone, 4 børn, svend, lærling og to tjenestepiger. Forretningen lukkede samme år som fotoet blev taget, men Olsen ejede fortsat huset hvor han drev en agenturforretning, indtil han 1921 solgte det til Johs. Clausen; men han boede her stadig 1925.
Malervirksomheden (ovenfor):
1867 grundlagde Niels P. Nielsen Hjultorvets Skotøjsforretning. Senest 1909 havde Singer & Co. symaskineforretning her, som det også ses af fotoet.
Helt t.v. anes nr. 3 med bogbinder og papirhandler Kauths skilt.
Bag nr 7 ses gavlen af den store hjørnegård (3 sider frem m.m.). I denne del af nr. 9 havde Berth guldsmedeforretning og A. Larsen træhandel.
Ludvig Th.Valdemar Berth (1821-96) nedsatte sig maj 1856 som guldsmed i daværende Hjultorv 2 / Ramsherred 1. 1859 flyttede han til hjørnet Kindhestegade Vinhusgade, 1864 til Ringstedgade 5 samtidig med at han også åbnede fotografisk atelier. 1869 flyttede han til gården her, et baghus med adgang gennem porten i Kindhestegade. 1874 flyttede han frem i forhuset her, t.h., ca. samtidig med at han opgav fotogaferingen. Han boede også i huset, 1890 med familie og en tjenestepige. 1893 gik forretningen videre til sønnen Valdemar Berth (1864-1914) der boede her 1901 med familie og en tjenestepige, men senest 1905/06 flyttede i villa i Ringstedgades Forlængelse. Hans enke Ellen Berth (1873-1937) fortsatte forretningen her, så til disses søn Knud Berth, bestyrer siden 1922. Forretningen fortsatte i det nye hus til 1970.
T.v. åbnede Alfred Larsen (f. 1838) Træhandel, Isenkram- og Udstyrsforretning 1882 eller kort før. Sortimentet var bredt: Jagtgeværer og Ammunition, Køre- og Ridepiske, Køkkenudstyr, Børstenbinder-Artikler, Trævarer, Lædervarer, Galanterihandel - foruden træsko. Larsen boede i huset, 1890 med en husholderske, 1901 med en kommis, 1906 med lærlingen Vald. Jensen (f. 1888) der overtog forretningen 1920.
Oktober 1935 købte Berth og Jensen huset med henblik på nedrivning og nybyggeri, gennemført 1838-39. Begge fortsatte deres forretninger i det nye hus.
Som spejling i nærmeste butiksrude: Hjultorv 8 med forretningsfacade med rundbuer, hvor Oluf Rodian havde forretning.
Bagest lukkes Hjultorv af et stort biedermeierhus. Den taktfaste facade i stil med Wittusens forhus havde et knæk udenfor billedets højre kant fordi Kindhestegade og Ringstedgade ikke flugter. T.h. for dette var der gennemkørselsport og lidt mere facade. Det var Ny Gjæstgivergaard. Restauranten går tilbage til mindst 1840 ved Jacob Bagger. Senest 1845 har hans enke Juliane Bagger overtaget virksomheden, senest 1856 kalder hun sig gæstgiverske. Det angiver hotel. 1873 afhændede hun gården til sin svigersøn, prokurator Thomsen (1831-1903) overfor, som moderniserede lokalerne til et Provinds-Hotel af første Rang og genåbnede 8/9 1874 under navnet Hotel Dania. 1896-97 lod han arkitekt Fr. Wilsbech erstatte det gamle baghus med et nyt i 2 etager med værelser, spisesal og mødesal.
På sine ældre dage bortforpagtede enekemadam Bagger hotelog - direkte eller indirekte - kælderstue og tilhørende stalde. Det fortsatte Thomsen og hans arvinger med indtil salg 1908. Men de havde svært ved at finde og fastholde forpagtere:
1908 købte nævnte Hans Nielsen gården og hotelletsom han drev - mindst 1917. Han boede her med famile og ansatte. I de sidste år var her måske kun restaurationen tilbage. Hotellet lukkede endeligt 1924.
Bygningerne blev overtaget af et konsortium, Etablissementet Dania, midt i 1930'erne ved købmændene Johs. Clausen og Otto Nøglebæk. Her havde været butikker i mange år, nu blev her flere:
Butikkerne smadrede den klassicistiske facade. 1957 blev huset revet ned og erstattet af det gadegennembrud der fra september 1991 hedder Dania, og af de to huse der flankerer det, nuværende Dania 3-5 og Dania 2-8.
Johs. Clausen har udskiftet skiltets Trikotage & Børne-Udstyr med Uldvarer. Bageriet er afløst af Den sjællandske Bondestands Sparekasse i midten og Udsalg fra Ringsted Andels-Svineslagteri t.h. Porten t.h. har mistet sin rundbue. Malermester Neerups nye nr. 7 stod færdig det år - gavl og kvis skimtes t.h..
1. sals beboere og stueetagens forretningsdrivende har stillet op til fotografering. Måske har sparekassen også hejst flaget i anledning af fotograferingen ...
T.v. Johs. Clausen med den lille Erik Hoff-Clausen (1911-2002) der siden ovetog forretningen her, i midten Eriks ældre bror Dan med kontorbestyrer (1899-1937) Julius Frandsen. Han havde været Næstvedkredsens folketingsmand fra 1897 til 1906 da han tabte mandatet til socialdemokraten Niels Andreasen. 1908 var han blevet medlem af Landstinget, en post han sad på til 1928.
Clausens flyttede ved denne tid, senest 1915, ud i villaen Ringstedgades Forlængelse 4, nu Ringstedgade 30.
Slagteriudsalget åbnede her 18/12 1908. Enkefru Anna Kalum solgte sin beværtning Garvergården i Ringstedgade i august 1911 og flyttede henhen som bestyrer af slagteriudsalget. Hun boede ovenpå, vel i Clausens tidligere lejlighed. Midt i 40'erne flyttede forretningen til rutebilstationen, antagelig ved en sammenlægning med Sorø Slagteri-Udsalg der boede dér. Lokalet indgik i Johs. Clausens forretning der demed voksede fra de opr. 20 kvm til hele huset.
Sparekassens Næstved-kontor, åbnet 1856, førte en omflakkendte tilværelse. Indtil 1911 var det i Kalums beværtning, nufulgte det med herhenhvor det fik sit første egentlige lokale. Senest 1924-36 boede det på hjørnet af Ramsherred og Sct. Mortensgade, derefter Axeltorv 2 hvor sparekassen indgik i SKS, der indgik i SDS, der indgik i Unibank, der indgik i Nordea. På adressen her blev det før 1920 afløst af frk. Alpha Elmers bog- og papirhandel der 1921 måtte flytte over torvet hvorefter lokalet her indgik i Johs. Clausens forretning.
29/12 2011