10/9 2006 kl. 17.50, © pelo
Kindhestegade 11, opført 1946-47 ved arkitekt Knud Andersen for bødkermester Kjeld Larsen der fortsatte i det nye hus til o. 1950; hans forretning var t.h. for hoveddøren.
T.v. åbnede straks 1947 buntmager Erik Søsted. Efter hans død 1982 fortsatte fru Margot Søsted og sønnen Bo under uændret navn til 1990. Helga Christiansen drev blomsterforretning og kransebinderi helt t.h. omkring 1948-60. Kæden Holger Hansen Sko, ortopædisk håndskomageri, åbnede her 17/5 1994; 1910/11 flyttede det skråt over gaden til nr. 10.
havde forhus i en etage bindingsværk med kvist. Her boede værtshusholder og spækhøker Peter Carlsen fra senest 1845. 1859 solgte hans arvinger gården til bødkermester Sophus Wilhelm Merkel (ca. 1823 - 1888). Han boede og arbejdede o. 1850 henne i nr. 15. 1854 købte han et hus i Sct. Mortensgade og flyttede dertil, 1859 videre hertil, til den daværende gård med forhus i en etage bindingsværk med kvist. Han var også opfinder: 1861 konstruerede han en transportabel vaskemaskine som han samme år opnåede 5 års patent på for hele kongeriget; på den lokale industriudstilling året efter blev den præmieret; han reklamerede: Den vasker hurtigt, og tøjet slides aldeles ikke. Enkefru Merkel fortsatte virksomheden med sin svend N.P. Larsen (ca. 1867 - 1937) som bestyrer til sin død 1897 da han overtog værkstedet. Sønnen Kjeld Larsen fortsatte til o. 1950.
Her var skrædderi 1874 - mindst 1906
Tidligere igen lå her 2 huse, ejet af velstående folk og udlejet. 1761 eller kort før ser ejerne ud til at have fundet en ny anvendelse: indkvartering af soldater og deres heste:
Det største af husene, 12 fag i 1 etage, ejes 1761 af bager Marcus Marcussen i Brogade og rummer 2 lige våninger (ens lejligheder) og en rytter barak. 1781 nævnes kun de to boliger, 1787 huser den ene 4 dragoner. Ved den tid er ejeren Geisler, oeconomicus ved Herlufsholm. 1791 beskrives Værelser, køkken og rytterstald. 1801 er beboerne i den ene af de to lejlighder 5 ryttere ved SRR, indkvarterede.
Det mindre af husene, 4 fag, kaldes 1761 hr. rådmand Christian Poulsen hans rytterbarak. Rådmand Poulsen boede også i Brogade. Snart overtages huset af købmand Claus Brysting (død 1782), en af byens store ejendomsinvestorer. Omkring 1781-91 ejes det af købmand Stenneche (eller Steinecke) i Ringstedgade. 1791 har det ingen beboere (men måske heste?), 1801 huser det en indkvarteret korporal og hans kone.
Efter 1801 ses ingen særlig indkvartering.
Borgerne jamrede jævnt hen over tvangsindkvartering af soldater og især af deres heste. Ved for at komme dem i møde oprettede regeringen 1739 rytterstalden i Købmagergade. Men nogle borgere kunne få en forretning ud af indkvarteringen. Der er andre samtidige eksempler:
11/11 2011