Kindhestegade 13

Kindhestegade 13
23/6 2010 kl. 17.27 © pelo

Gården blev midt i 1800-tallet udskilt fra Vinhusgade 12 - grunden gik i en vinkel hen over den nuværende Axelhusparkering. Huset er bygget mellem 1860 og 1867, frontispicen (facadegavlen) måske først tilføjet 1872/73. 1956 fik venstre halvdel af facaden store butiksruder ved arkitekt Friis Jensen og Johs. Jørgensen for Centri-Vask, 1964 udstrakt til hele facaden ved arkitekt Flemming Hansen, Haslev, for bilforhandler Per Nielsen. 1975 genetableres en mere opr. facade med små vinduer for Bo og Bjarne Nielsen. 1980-81 tilbyggedes sidefløjen t.h. med overdækket terrasse og gård ved Erik Jensen Design A/S, Slagelse, for samme. Omkring 1984 havde den frie gavl "spansk" karnap-altan af træ ligesom Landsbyen, antagelig påsat 1975 og nedtaget 1996. Efteråret 2002 ændredes den lidt lyserøde facade til den nuværende gule. Desværre fik den samtidig den skæmmende markise ved etablering af fortorvsservering.

Et baghus blev revet ned mellem 1956 og 1984, rimeligvis op til etablering af Axelhusparkeringen 1980

Huset har en lang, men ikke ubrudt tradition som værtshus m.m. Omkring 1867-90 var der billard og keglebane, det sidste i baghuset. Der var værelser ovenpå. Fra senest 1915 hed det National

Så et mellemspil

inden beværtertraditionen blev genoptaget

1883 - mindst 1920 var her også detailhandel ved P. Petersen.

8/11 2011