T.v., nu Axeltorv 7, Hornemanns Gård, nedrevet 1899 og erstattet af købmand L.P. Ferdinands Gård. Derefter Kirkestræde.
Så følger Axeltorv 8-9. De to gårde havde i lange perioder samme ejer. Kilderne skelner ikke klart mellem dem, men her følger mit forsøg:
kender vi tilbage til 1682, da med toetagers forhus i bindingsværk. Omkring 1781 købte byfoged og kancelliråd Evald Wulf både denne gård og nabogården t.h.. Kort efter overtagelsen om- eller snarere nybyggede Wulf forhuset også i to etager, men med grundmuret facade og gebrokkent tag, altså mansardtag. Det stod til 1919.
Her var købmandshandel senest 1827 - 1900, først af den traditionelle, altsælgende slags, fra 1867 manufakturhandel:
1909 - mindst 1916 var her Uldvareforretningen Thor ved Jens Lund-Jensen (f. 1864 i Gjellerup), tilflyttet fra Ramsherred 15, fraflyttet til Ramsherred 25. Han boede her også med familie, men ikke tyende eller personale. Dagny Marie Christensen huskede mange år senere: Fru L.-J. passede gerne forr., for L.J. gik ud på landet og handlede som uldjyde, med sækken på nakken.
Fra senest 1901 var her Landmands-Hotel
Wulfs Gård, nu Axelhus, forhøjedes ved en ombygning 1891 hvorved fontispicen og masardtaget med kviste gik tabt.
Her var bageri i baghuset, konditori i forhuset og brødforretning i kælderen, men bagerfamilien boede i perioder her i nr. 8: fra senest 1845 bagermester Christian F. Struer der 1854 anlagde Næstveds Damp- og Veirmølle og blev møller. Derefter bagermester Johan Julius Heuchendorff (død 1866), tilflyttet fra Holsten; 1860 bestod hans husstand af fruen, 5 børn, 1 ugift svend, 2 lærlinge, 2 tjenestepiger og fruens bror, i alt 13 personer; ældste søn C. Heuckendorff (nu med -ck-) videreførte erhvervet, omkring 1888 i Grønnegade, omkring 1904 igen på Axeltorv; hans kone Margrethe døde 1949 i en alder af 94.
helt t.v. blev 1869 om- eller nybygget i grundmur for købmandsfirmaet Anthon F. Wulff & Co. og siden da har været boghandel.