© Peter Loumann.
Kontakt mig hvis du vil bruge et eller flere af mine fotos.
Kirkepladsen er anlagt i middelalderen som Sct. Peders Kirkegård, Tingstedet (foran nr. 1) og Axeltorv. Hen i 1700-tallet blev hestemarkedet ved siden af til Axeltorv, 1826 blev kirkgården lukket og dens mure revet ned i 1840'erne.
Det ganske korte Kirkestræde, tidligere også Torvegade, forbandt tidligere det gamle Axeltorv (Kirkepladsen) og Hjultorv. Det gør den for så vidt stadig, men i middelalderen løb den langs Gråbrødreklostrets (franciskanernes) kirkegårdsmur. Derfor er den modstående husrække langs
Axeltorv torvets eneste gamle. Da klostret efter reformationen gradvis blev revet ned, sidst kirken 1553, kaldtes pladsen Hestemarkedet. Den henlå længe uden brolægning og ret øde, kun med en brønd i midten. Efterhånden blev den byens centrale plads og overtog sit navn fra Kirkepladsen. Bilismen gjorde den til parkeringsplads, 1957 blev den endda gravet op og en underjordisk parkering blev anlagt, også til sikringsformål, desuden en benzintank. Nu er den fodgængerområde. Der er velbesøgte torvedage med godt udvalg onsdag og lørdag formiddage.
Apotekerstræde blev anlagt 1980 sammen med Axelhusparkeringen.
Kødtorvet 1870
udsnit af postkort 1870, ukendt fotograf
Hen ved midten af 1800-tallet kaldtes denne del af pladsen Kjødtorvet, vel fordi der holdtes kreaturmarked her indtil kirkeinspektionen 1873 opfordrede byrådet til at finde et andet sted, og markedet flyttedes til det senere
Teatergade.
Kirkepladsen 1 med det dobbelte forhus blev om- eller nybygget i grundmur og forhøjet med en etage efter 1876, det høje t.h. før 1935, det lave t.v. 1962. 1870 drev Jacob Hansen garn-, tråd og broderihandel her, antagelig t.h. Vist t.v. forsøgte
N. Baggers Enke sig det år med en detailhandel; fra senest 1891 var der beværtning.
1870 ejede malermester og direktør i Industribanken E.F. Kann hjørnegården
Kirkestræde 4. Han boede selv på kvisten. Måske stod han for stueetagens rundbuede vinduer som kom på mode ved den tid. I stueetagen boede bogbinder E. Kauth og modehandlerske Laura Larsen, i kælderen værshusholder Hans Madsen.
Foran huset ses en offentlig brønd med pumpe; andre stod på
Hjultorv og
hjørnet Østergade >Krumport.. Næstved fik sit vandværk 1888, men pumperne blev nokståendeen tid endnu - ikke alle sluttedes straks til den den nye offentlige vandforsyning.