Kirkestræde 2

traditionelt men usystematisk kaldt Kirkestræde 6

• bygget 1874-75 for snedkermester Fr. Ypkendanz
• 2 store baghuse i 2 etagers grundmur, 1878 til værksteder, 1889 til møbelmagasin,sidehus 1881
• frontispicen påbygget senere ved arkitekt Johs. Tidemand-Dal
• moderne forretningsfacade 1964 ved arkitekt Peter Karstensen.

Snedkermester Fr. Ypkendanz (d. 1914) var kommet til Næstved fra kongeriget Hannover 1864, ikke noget gunstigt år for en tysker i Danmark, men han klarede sig fint, nedsatte sig som mester 1868 på hjørnet Ramsherred Nygade. Han fik efterhånden store bygge-, istandsættelses- og restaureringsarbejder. 1890 boede han i sidehuset med famile, tjenestepige svend og 4 lærlinge, heraf en søn. I 1890'erne tog sønnen Carl F.V. Ypkendanz (1869-1939) over. Han lagde hovedvægten på møbler. 1918 indtrådte tredje generation, Tage F.N. Ypkendanz (f. 1895) i firmaet.

Her var købmandsforretning 1874 - 1919 eller kort før:

• 1874-79 W. Handrup
• 1879 - død 1898 Emil Hansen der var begyndt i Lundsteins gård men flyttede hertil fra hjørnet Sct. Mortensgade Jernbanegade; han boede her 1890 med familie, kommis, lærling og logerende. Han var også brandinspektør 1884-98; midt i 90'erne fik huset derfor et ringeapparat der var en betydelig fristelse for balllademagere
• 1898 - mindst 1916 Vilh. Jørgensen (1870-1955), Emil Hansens tidligere lærling og kommis, der var begyndt for sig selv 1895 i Kindhestegade 15. Han boede her også, 1906 med familie, tjenestepige, kommis, lærling, karlog logerendesne3dkersvend. Senest 1919 flyttede han til Hjultorv 8

Ovenpå havde 2 senere fremtrædende advokater deres første kontor

• 1/11 1875 - Emil Beyer, senest 1877 flyttet til Købmagergade 2
• 15/1 1878 - oktober 1879 Chr. Fester, fraflyttet til Ramsherred 7

T.h. var der i en årrække op til ombygningen 1964 slagter- og viktualieforretning, omkring 1943 ved Jens Peter Elvang, omkring 1948-60 ved fru Karen Elvang. Ypkendanz blev afløst af Dansk-Svensk-Staal A/S, der flyttede herhen, da Satterups Gård blev revet ned 1957. Midt i 1990'erne blev den afløst af en dametøjsbutik.

den tidligere gård

med forhus i bindingsværk af nogenlunde samme omrids kan følges tilbage til 1682. Endnu 1736 var det pakhus. I ældre tid var det almindeligt med erhverv til gaden og bolig bagtil.

Omkring 1736-61 ejede og beboede overformynder Michael Schorler gården, så fulgte byskriver Willads Lynge og omkr. 1781-1801 handelsmand Christian Stenicke, o. 1810 enken, o. 1827 løjtnant Stenicke, måske en søn. Så blev der værthus, også her, o. 1834 ved billardholder Svend Nordberg.

Fra senest 1840 var her farveri ved Thor Chr. Obel. Han boede her med familie, husjomfru, 2-4 tjenestekarle og et par tjenestepiger og 1-2 farversvende, 1860 også en farverdreng på 16. 1873 gik han fallit, gården kom på tvangsauktion. Køber var Snedkermester Ypkendanz der rev den ned og byggede nyt.

Tyende er oftest unge ugifte, mest piger. Således ikke her i huset. Hos Stenicke (59) og fru Johanne (62) finder vi 1787 Ane Dorthe Lindholdt, 45, ugift. 1801 er Johanne væk, Ane Dorthe er avanceret til hustru og de har fæstet en ny stuepige, enke på 46. Ane Dorthe arver huset kort efter. Også farver Obel holder sig 1860 en midaldrede husjomfru.

Også på anden måde er beboerne lidt atypiske: 1787 bor Mariane von Bülow her med indtaget fattigbarn Ana Lampregt (10) og tjenestepige. Skønt kun 33 er Mariane enke, efter justitsråd von Bülow, Vestindien. 1840 er her to husstande. Den ene er toldbetjent Gries med kone og to børn, ingen tjenestefolk - dengang en ufuldstændig husstand, nu en kernefamilie. Den anden består af ene kvinder: ungdomslærerinde Hanne Irgens, 48 og ugift, med en tjenestepige på 17 og ayslbestyrerinde madam Föns, 55 og enke, med datteren Augusta på 20 og en tjenestepige. Fem år senere er damerne Föns væk, men frk. Irgens er her stadig, med samme tjenestepige.