Farimagsvej 45, opført 1925 på den nedlagte overkørsel Friggasvej - Kildemarksvej der var overflødiggjort af Rampen

Jernbanekyndige fortæller mig at drejeskiven er af 20-metertypen. Bedømt ud fra dens tilstand har huset ikke været brugt til sit oprindelige formål i mange år. En del rummer DSB's kontorer for ejendomme og bygningsvedligehold.

- uden fotos

Fra starten havde banegården et vandtårn til påfyldning af damplokomotiverne. Det lå nord for banegården, men blev i forbindelse med åbningen af Ringstedbanen 1924 erstattet af det nuværende 8-kantede mellem stationen og maskindepotet, skåret over samme læst som et tilsvande i Nykyking Falster. Det er ikke længere i brug, men fint istandsat.

Også midt i 20'erne opstilledes syd for Rampen, ud for det senere Luxol, en kulkran. Den blev saboteret ved sprængning 18/4 1945 kl. 22.47. Den blev vel retableret, men er længst forsvundet.

I planen for det tyske angreb 9/4 1940 og besættelsen, var Næstved udpeget til Verpflegungsausgabestelle, forsyningscentral, for værnemagten, en af to af slagsen på Sjælland. I Næstved Tidende 17/4 1940 kunne man læse at der mellem den tyske Hærs Intendantur og Næstved Byråd og Næstved Jernbanestation er truffet forskellige Aftaler. Tonen i meddelelsen var positiv, også tyskerne fandt deres forhandlingspartnere hjælpsomme og imødekommende.

Værnemagten lod straks opføre et rødt varehus af træ på godsterrænet ca. ud for Kildemarksvej 20. Efter krigen blev det lejet af frugtgrossisten A.W. Kirkebye A/S til mindst 1970, derefter til A/S Margarineselskabet; det blev revet ned midt i 80'erne.

Senere i 1940 opførte tyskere et halmlager i træ og tagpap med tilhørende kartoffelkælder på rangerterrænet ca. ud for det senere Kornbakken. Halmlageret, af tyske soldater kendt som Hotel Pferdefutter, var berygtet for druk og hor. Det blev ødelagt ved en voldsom brand 21/9 1942 - tyskerne og senere skribenter har formodet sabotage, men det er næppe sandsynligt.