20/4 2003 kl. 10.05
grundmur på sokke af granitkvadre, opført 1903 som garnisonsygehus til 4. Dragonregiment ved arkitekt Kristoffer Varming med arkitekt Frederik B. Wilsbech som konduktør. Forud gik en arkitektkonkurrence 1901 som Philip Smidth vandt, mens Anton Rosen blev nr. 2. Alligevel valgte Næstved Kommune og Krigsministeriet Varmings projekt.
Næstveds første garnisonssygehus lå på hjørnet af Sct. Peders Kirkeplads og Pølsestræde (nu Gråbrødrestræde). 1853-1903 fungerede Helligåndshuset som militært sygehus. Omkring 1900 iværksatte Krigsministeriet opførelse af moderne militærsygehuse i en række garnisonsbyer. Kommunerne stod som bygherrer, men fik fra staten en årlig godtgørelse på 6 % af byggesummen og 4 % af grundværdien. I Næstved arbejdede ingeniørkaptajn Thorsen fra ministeriet tæt sammen med byrådet om projektet.
I huset boede
dertil et variende antal værnepligtige patrienter. Under septemberkrigene, de årlige efterårsmanøvrer, og under 1. verdanskrig da sikringsstyrken var indkaldt, var belægningen høj; 1916 var her 19 indlagte og 7 værnepligtige sygepassere. Sygestuerne var på 1. og 2. sal, i kælderen var der køkken og vaskeri.
Da 4. Dragonregiment ophørte 1923, blev sygehuset her mindre aktuelt. 1934-35 blev det ombygget til 2 officerslejligheder og 5 officerskvarterer (hvad forskellen så er). Ombygningen ved arkitekt Johs. Tidemand-Dal var vist kun indvendig.
Siden var er almidelige lejligheder og klubværelser. Næstved Kommune solgte huset 1984. Siden 1998 er ejeren Den Alternative Kosmetologskole og Susanne Melchiorsens Næstvede Hudplejeklinik der november 1998 flyttede over gaden da Farimagsvej 35 skulle rives ned.
Christian 9.s monogram og Næstved byvåben. Næstved Kommune ejede huset 1903-63, staten ved Forsvarets Bygningstjeneste 1963-78, igen kommunen 1978-84.
baghus, opført samtidig med forhuset som epidemiafdeling, 1907 udbygget med en desinfektionsanstalt. Ved nedlæggelsen af det egentlige garnisonssygehus 1934-35 blev huset her infirmeri.
Næstved Kommune ejer kasernen og bruger dette hus til tekniske formål. Anlægget foran, bag rustne jernplader og umalet plankeværk, er vist køleanlæg til skøjtebanen. Det er mig uforståeligt at kommunen behandler sådan et fint hus sådan.
detalje fra facaden
detalje fra bagsiden
Længere tilbage, ude af syne fra de to patientbygninger, lå det lille lighus, også en del af det oprindelige byggeri. Fra midt i 20'erne brugte den tilbageværende del af kasernen det som smedje, afløst af en ny beslagsmedje 1940-42, nedrevet 1980 sammen med Høje Kaserne.
Bagest på grunden lå krudthuset, ikke en mitær installation, men et kommunalt sikkerhedslager for byens detailhandel. Efter sygehusets åbning blev det anset for en sikkerhedsrisiko og flyttet ud til Gallemarken. Også den placering blev snart indhentet af urbaniseringen, 1912/13 flyttedes det til Åderup Mark. Da også den grund skulle bebygges, af Dansk Skovindustri, blev det nedlagt 1933.
-----
Litt.:
Find Svendsen: Fra Garnisonssygehus til Hudplejeklinik og Alternativ Kosmetologskole, Næstved 2009