Kvægtorvet

Farimagsvej 8, facade mod Kvægtorvet. Opført 1911-13 for krigsministeriet som militær administrations- og depotbygning og gymnastikhus til 25. og 26. fodfolksbataljon ved arkitekt Sven Sinding (1881-1929), der som leder af Ing.-korpsets tegnestue ved opførelsen af kaserner i sjællandske byer også tegnede kaserner i Vordingborg, Slagelse, Ringsted og Holbæk.

Huset er imponerende velbevaret med alle skorstenspiber, det originale ur fra Betram Larsens Taarnuhrfabrik i København, døre og vinduer. Det samme gælder indvendig.

Samtidig opførtes også et gymnastikhus i samme pyntelige stil. Det lå parallelt med Farimagsvej, omtrent hvor jeg stod da jeg tog fotoet ovenfor.

De to fodfolksbataljoner blev stationeret i Næstved april 1913. Her i huset boede en stabssergent med familie. Mandskabet blev indkvarteret i private småkaserner: Centralkasernen i Kindhestegade, nu nr. 6; Cortz' Kaserne; L.P. Petersens kaserne; Kornbakkens Kaserne og i Næstved Kommunes tidligere realskole i Vinhusgade, nu nr. 12 hvor der også var forplejning; desuden i private hjem. 1914-18 var sikringsstyrken indkvarteret i oplandet, Næstved var i de år stærkt militariseret. Forsvarordningen 1922 afmilitariserede næsten byen; 1923 forsvandt ikke bare 4. Dragonregiment, men også fodfolket.

13/1 1923 stiftedes aktieselskabet Næstved Kvægtorv og offentlige Slagtehuse på initiativ af borgmester A.M. Kristensen, konsul Wilhelm Smith og fra oplandet en kreaturhandler og seks gårdmænd. Kredsen havde sikret sig opbakning i byrådet med en vedtagelse 11/12 1922: Byraadet vil være villig til at ændre Byens Sundhedsvedtægt saaledes, at Slagtning af Kreaturer skal foregaa i det offentlige Slagtehus, som opføres i Forbindelse med Eksportmmarkedet, ligesom Kødkontrollen henflyttes hertil, eventuelt at der ogsaa installeres Mælkekontrolstation.

Det nye selskab overtog ejendommen her med udgangen af 1923. På den store grund opførtes torvehal og slagtehal med stald og laboratorier hvori det tidligere gymnastikhus indgik. Fra det banegårdsterrænet overfor førtes to jernbanespor ind til virksomheden. Produktionen begyndte 21/10 1924. Der var torvedag hver tirsdag. Kvæg og kød gik både til hjemmemarked og eksport. I en periode fra 1936 var der Gartnernes en gros-salg i kvægtorvshallen hver mandag og fredag morgen.

I hovedbygningen her havde slagtermesteren kontor i stueetagen, kvægtorvsforvalteren lejlighed i tagetagen. Resten blev lejet ud:

• Kvægtorvsrestaurationen i stueetagen, også med selskabslokaler, o. 1924-25 ved Alfred Larsen der boede her med familie og personle: husjomfru og 4 husassistenter, o. 1926-54 Fr. Jensen og hustru, omkring 1970 Brix Petersen; herunder hørte Eksportmarkedes Marketenderi i kælderen, i mange år indtil slutningen af 30'erne ved Hans Hemmingsen
• Næstved Diskontobank i stueetagen fra senest 1949 til 1974 med betjening hver markedsdag
• Birgits Danse- og Balletskole, grundlagt 1953/54 af Birgit Pedersen, tidligere landsholdsspiller i håndbold, i restaurantens selskabslokaler fra 1954
• 4 beboelseslejligheder: 2 i tagetagen, hvoraf stabssergent Jensen beholdt sin t.h., og kvægtorvsforvalteren flyttede ind i den t.v., og 2 på førstesalen

Produktionen ophørte i sommeren 1974, aktieselskabet opløste sig selv 31/8 1976. 1979 overtog Næstved Kommune ejendommen. 1982 blev resterne af slagtehus og kvægbåse nedrevet og erstattet med en parkeringsplads. Restauranten lukkede, danskeskolen fortsatte i stueetagen som selvstændig lejer indtil efteråret 2007 da den flyttede til Jernbanegade 33. På førstesalen blev de to lejligheder omdannet til erhverv, Spar Nord åbnede filial på førstesalen 23/9 2006 og satte sit skilt t.h. på facaden her; 2007/08 overtog den også danseskolens tildligere lokaler i stueetagen. I tagetagen findes de to beboelseslejligheder stadig.