Vinhusgade 2-16, Kindhestegade 15

© Peter Loumann. Kontakt mig hvis du vil bruge et eller flere af mine fotos.

Vinhusgade var opr. en del af Møllegade, der førte fra Kirkepladsen ud til Mølleport og Maglemølle. Senere kaldtes denne strækning mellem Kirkepladsen og Ramsherred for Helligtrefoldighedsgade. Fra senest 1850 hed den i daglig tale Vinhusgade efter gæstgiveriet på hjørnet af Kirkepladsen, nu hotel. Det navn gjorde byrådet 1881 officielt; sært nok blev beslutningen gentaget 1905 efter henvendelse fra gadens beboere. Juli 1992 blev gaden sivegade.

Kindhestegade var tidligere hovedfærselsåre mellem Storebro og Slagelse- og Karrebækvej i den ene ende og Ringstedgade og Ringsted Port i den anden. I dag er den "sivegade" med - i princippet - begrænset biltrafik.

På de to sidste sider afgrænses blokken af Axelhusparkeringen, åbnet 1980, og dens fodgængerpassage til Kirkepladsen.

Vinhusgade 1876

Vinhusgade 1876
1876, ukendt fotograf, privatfoto, NæstvedArkiverne B 295, udsnit

Fotoet er taget fra yderste 1. sals vindue i Wittusens købmandsgård. En kopi er for nylig indleveret til NæstvedArkiverne. Det offentligggøres for første gang her. Gadebilledet er karakteristisk for den førindustrielle købstad: brolægning med hestepærer, overkalkede bindingsværkshuse i 1½ etage med udvendige trapper.

nr. 16

helt t.v. er det eneste forhus på den side af gaden der stadig står.

nr. 14

stod sådan til 1907. Her var snedkeri med møbel- og ligkistemagasin ved den i faget kendte familie Høyer:

1862 - mindst 1880 var her sadelmageri ved Christen Martin Jensen. Det må være Høyers og Jensensforretningsskilte påbilledet.

Kobbersmed og blikkenslager Rasmus Christensen der boede i nr. 16 forhøjede forhuset 1907 og flyttedehertil året efter.

nr. 12

(med rundbuet port nærmest) er den Uldallske Gård. Forhuset, 15 fag med port, mistede førstesalen omkring 1700. Kammerråd, fra 1843 justitsråd, og toldkasserer Vilhelm August Uldall ejede og boede i gården senest 1834 til sin død 1852, hans enke Hanne Louise Nellemann til sin død 1865. Ved auktion 8/9 samme år købte Næstved Kommune gården og opførte 1866 et baghus til den nye realskole. Forhuset blev lærerbolig:

1962 solgte kommunen gården. Næstved Tidende 6/7 resonnerede: Forbygningen er, såvidt vides, underkastet visse fredningsbestemmelser, men vist ikke værre, end at sådanne eventuelt kan ventes ophævet. Året efter var forhuset revet ned.

nr. 10

Det ældste kendte forhus, 1682, var et bindingsværkshus på 12 fag i 2 etager, vel et omfang nogenlunde som nu. 1736 var det reduceret til 10 fag og 1 etage, og sådan stod det endnu 1875. Der var en del udenomsbygninger bagtil. 1801 nævnes locum, 1827 post, 1867 locummer og post med jernpumperedskab - en ret høj sanitær standard.

Ejere og beboere var da også længe folk med høj status: Omkring 1682 kgl. maj. tolder Kay Langlohr, o. 1781-87 borgmester Jacob Wallund med hustru, skriverkarl og tjenestepige, o. 1791-1810 told- og konsumptionsinspektør, kammerråd Jens Bugge, o. 1827-40 tre velhavende søstre Krone med en tjenestepige, o. 1845-50 ritmester Christian Frederik Ferdinand Flindt.

Ved den tid blev beboerne mere jævne, og gården kom til at rumme to-tre husstande

1875 overtog Garveri Jensen og Hvalsø og åbnede læderhandel. Hvalsøe boede her 1880 med en husstand på 12 personer, A.W. Jensen boede her senest 1890 - 1901 da han solgte gården og forretningen til V. Agerskov, 1926 eller kort før afløst af Frederik Knudsen, der 1935 flyttede til Ringstedgade 10. Året efter blev det nye hus bygget.

nr. 8

Var opr. en renæssancegård, iflg. dørhammer bag porten opført 1637 af en Jost Althaus og fru Mergrete Andredætter.

Tilbage i tiden har den været ganske statelig:

Siden har ejendommen, i en periode sammen med nr. 6, haft lang tradition for bageri:

De to sidstnævnte er eksempler på datidens småborgerlige husholdninger: Også en eller to svende, evt. en lærling, en eller to tjenestepiger og en tjenestekarl boede og spiste hos mester. Langhoff er lidt atypisk: Han fik børn med og giftede sig med sin husjomfru Marie Sophie Frederikke Hansen.

Bagermester Jacob Frederik Langhoff åbnede 8/3 1881 åbnede fotografisk atelier oven på bageriet. Ved hans død året efter overtog broren Jørgen atelieret, senere samme år broren Edvard der i april 1889 solgte atelieret til Charles Løvstrøm (1854-1937), 3. generation drejermester med forretning og værksted skråt overfor i nr. 3. Løvstrøm drev begge forretninger indtil januar 1899, atelieret her ved bestyrer, N.A.Th. Nielsen, indtil han maj 1903 solgte det til malermester Carl Christian Nielsen (1870-1955) der lukkede det i 1907 for at indtræde i atelieret Christensen & Co., Farvergade 7.

Det nye hus blev bygget 1957. Bageriet fortsatte her til ca. 1997.

Bagest i Vinhusgade skimtes omridset af nr. 2, hjørnet af Kødtorvet (Kirkepladsen). Huset blev bygget helt om 1962-63, men stod med samme omrids indtil 2003.

Bag dette Kirkestræde 3, Kirkepladsen 3 der stadig står, smukt restaureret.

Helt bagest, tværs på gadelinjen Vinhusgade Kirkepladsen, ses det gamle militære sygehus - mig bekendt ikke kendt fra andre fotos. Det blev 1912 erstattet af brdr. Johannsens nygotiske hus.

Forrest t.h. Vinhusgade 13, Brogade 1 der stadig står ret uforandret, dog med pudset facade.

30/1 2012