UM-Metalstøberi

Toldbodgade 14, hjørnet af Vestre Kaj, Havnegade, Fabriksvej, opført 1944 for A/S Dansk Jernvare Industri til dets planlagte hesteskofabrik. Produktionen af hestesko kom aldrig i gang.

Selskabet Dansk Jernvare Industri blev stiftet på borgmesrterkontoret 28/10 1942; borgmester R. Calum blev formand for bestyrelsen. Her sad også hans ven og partifælle E. Munk Petersen, direktør for Haandværkerbanken der skød penge i foretagendet, og skovrider Nis Lorenzen, Herlufsholm. Formålet var proktion af hestesko med en maskine konstrueret af ingeniør Carl Andersen der blev teknisk direktør.

Produktionen af hestesko kom aldrig i gang. I stedet arbejdede man med diverse produktion, 1944 reparation af 3 værktøjsmaskiner fra Riffelsyndikatet i København. De var blevet beskadiget da den kommunistiske undergrundsorganisation BOPA 22/6 1944 angreb Riffelsyndikatet der arbejdede for Værnemagten. 6/10 1944 kom turen til fabrikken her da gruppe Staal ved Jørgen Nicolaisen sprængte den vigtigste af disse maskiner; også bygningerne blev beskadiget. De to resterende maskiner blev spængt 8/11 af samme modstandsgruppe under transport i havnesporet på Maglemøllevej (nu Rådmandshaven) nær Fønix-krydset.

1947 beskæftigede virksomheden 80 medarbejdere, stadig med anden produktion end hestesko. 14/10 1948 gik den konkurs. Det udviklede sig til en alvorlig skandale, der 25/4 1949 kostede Calum borgmesterposten, kort efter også pladsen i byrådet. 1951 blev han endeligt frifundet ved landsretten. Konkursen var også tæt på at rive Haandværkerbanken med i faldet. Den blev reddet januar 1949 ved en intervention hvori bl.a. to lokale banker, Diskontobanken og Industribanken, og Næstved Kommune deltog. Men dens direktør E. Munk Petersen der også havde siddet i bestyrelsen for det krakkede selskab, måtte fratræde i efteråret 1948. Han idømtes 1½ års fængsel, mens bankens bestyrelsesformand og bestyrelsesmedlemmer måtte acceptere bøder på hhv. 5.000 og 2.000 kr.

Bygningerne blev solgt til De Forenede Jernstøberier, der 1949 flyttede sit københavnske datterselskab Ulrichs Metalstøberi hertil. Det beskæftigede i begyndelsen af 70'erne 110 medarbejdere, efterhånden hovedsagelig ved underleverancer til udenlandske koncerner. 1996 var det lukningstruet, men blev reddet. 13/5 2005 gik det konkurs, de sidste 41 medarbejdere blev fyret. Bygningerne blev revet ned i 3 kvartal 2006. Der er planlagt et større biografbyggeri på grunden.

Hermed lukkede den sidste større produktionsvirksomhed nær centrum. Forløbet er et eksempel på afíndustrialiseringen.