Beværternes Stiftelse

Beværternes Stiftelse, Odinsvej 5-7
12/8 2004 kl. 11.35

Odinsvej 5-7, opført 1893 ved arkitekt Frederik B. Wilsbech for Beværterforeningen, stiftet oktober 1884, med 8 toværelses lejligheder, heraf 2 friboliger, for Beværtere eller Enker efter saadanne. Vinhandler Lorange skænkede grunden, bryggerierne Ny Carlsberg og Næstved (: Føniks) støttede. Huset er skåret over samme læst som næste alle Næstveds stiftelser, måske efter Stiftelsen for værdige Ægtefolk og Mænd. Desværre har huset mistet skorstenspiberne. 2005/06 blev facaderne berappet, de er stadig røde.

Året efter opførtes en kopi, Haandværksvendenes Sygeforenings Stiftelse.

Wilsbech var også tilsynsførende ved byggeriet. Da han formastede sig til at kassere et parti brædder, levet af konsul og tømmerhandler Fred.V. Sabra, udløste det en voldsom polemik i Næstved Tidende, især fra konsulens side:

Opsynsmanden ved Beværterstiftelsens Bygning, Hr. Wilsbech, kaldende sig Arkitekt ... Tilsyn kan bestaae deri, at Undermaalere i et Fag optræde som Bussemænd for at dække over deres Mangel paa Dygtighed ... (14/6).

Tonen var ganske barsk i gamle dage. Det kan undre i betragtning af det snævre provinsbymiljø. Begge de herre tilhørte byens bedre borgerskab, Wilsbech var aktiv Højre-mand, Sabra antagelig også.

Beværternes Stiftelse
12/8 2004 kl. 11.34
29/12 2010