Slagkildevej 8

opført mellem 1890 og 1900, antagelig af tømrermester Simon Jensen der ejede og boede i huset 1901.

Han byggede antagelig også nabohuset t.v., nr. 10 som han ejede og boede i 1906. Her boede maskinmester ved el- og vandværket Emanuel Lorentzen o. 1916-25. Kort efter overtog Næstved kommune huset, o. 1925-29 var beboeren gasværksbestyrer Frits Sørensen. Huset blev revet ned marts 1992.

Simon Jensen overtog 1909 Den Gamle Borgmestergård (2 sider frem) hvor han drev missionshotel.

nyt bindingsværk
2002/03, Knud Konrad Mortensen ©

nyt bindingsværk

En langvarig restaurering af sydgavlen er afsluttet 2003. Den indbragte ejerne, Pia og Søren Fokdal, en præmie fra Næstved Bygningsbevaringsfond.

Knud Konrad Mortensen skriver: Det var mig og en lærling der lavede træværket på gavlen.

Bortset fra motorkraften er fremgangsmåden nok nær den traditionelle.

nyt bindingsværk
2002/03, Knud Konrad Mortensen ©

2/1 2011
Tak til Knud Konrad Mortensen