H.C. Andersens Vej 25 - 49, hjørnet af Fodbygårdsvej, opført 1969 ved arkitekt Peter Karstensen for Boligforeningen af 5. maj 1947 som 4 boligblokke med i alt 84 lejligheder.
Ved en ombygning 1996 indrettedes taglejligheder hvilket forøgede antallet til 110. Samtidig fik husene ny facade her mod sydvest med glasaflukkede altaner og nye vinduer overalt.