Boligblokke med nu 208 lejligheder og et par butikker, Karrebækvej, Mosevej, Marskvej, Digevej, Toftevej og Slettevej, opført i etaper 1952-1963 ved arkitekt H.C. Friis-Jensen for Næstved Boligselskab. Her er det Digevej 10. Udførelsen varierer lidt med tid for opførelse og instandsættelse.
Det er svært at sige noget negativt om socialt boligbyggeri ca. 1945-65, lyse lejligheder med altaner i fritliggende blokke i grønne anlæg med varmemesterbeskæring af busketter - undtagen at de alle ligner hinanden. Sammenlign evt. Vandtårnsparken og Præstøvej 99A-109E.
1/9 2005