Herlufsholm Menighedshus og Børnehave

Herlufsholm Menighedshus og Børnehave, Præstestræde 5
2/8 2008 kl. 11.34, © pelo

opr. Børneasylet i Lillenæstved, Præstestræde 5, hjørnet af Skellet (t.h.), bygget 1897 (indviet 7/7, åbnet dagen efter) ved arktitekt Gotfred Tvede for Herlufsholm Stiftelse. Næstved Avis roste den smukke og solide Bygning, Næstved Tidende værdsatte også huset, bygget i en ganske ejendommelig gjennemført gammeldags Stil.

Formålet var at skaffe den talrige Arbejderbefolkning i Lillenæstved og Sandstrædet et Sted, hvor deres Børn kunde have det rigtig godt og hyggeligt under Forældrenes Fraværelse fra Hjemmet og hvor de kunne beskjæftiges og lege under kjærligt tilsyn.

Grund og byggeri blev betalt af Herlufsholm Stiftelse og i mindre grad af gaver. Driften skulle betales af indsamlede midler og blev overdraget til et et Asylseskab, som bestaar af en Kvinde fra hver af Sognets Byer (2 fra Lillenæstved), Sogneraadets Formand, Godsforvalteren paa Herlufsholm og Sognepræsten.

Her var også lejligheder til Asylmoderen og Sognets Sygeplejerske. En ekstra lejlighed blev lejet ud.

Børnehaven blev senere komunal. Den lukkede 2004 på grund af jordforurening, måske fra den kemiske fabrik der ca. 1940 - mindst 1959 lå skråt overfor, nu Toldbodtorvet ... Siden 2004 er her gæsteplejehus, dvs. vikarhus for dagplejen.

arktitekt Gotfred Tvede

1863-1947, København, tegnede også sygehuset (1905-06) og biblioteket (1913-15) på Herlufsholm. Han er især kendt for herregårdbyggere, men også for arbejderboliger.

Præstestræde 5, tavle
9/5 2004 kl. 15.00, © pelo

detaljer

det symbolske relieg af hønen med kyllinger under vingerne er del af det opr. hus, opsat på initiativ afg Herlufsholms forstander, lensgreve Reedtz-Thott.

kilder

Næstved Avis 6/7, 8/7, 9/7 1897
Nestved Tidende 9/7 1897, 26/5 2003, 12/8 2004
folketællinger 1901, 1906, 1911, 1916, 1921,1925

TITEL
2/8 2008 kl. 11.34, © pelo
19/8 2011