hjørnet af Kildemarksvej, Adelsvej, opført 1939 ved arkitekt Johs. Tidemand-Dal for Sparekassen for Næstved og Omegn, påbegyndt 21/1, indviet 21/7. Der var forretningslokaler i stueetagen og 6 lejligheder ovenpå. Tilbygningen t.h. (nr. 15) er iflg. BBR fra 1945. BBR nævner også en ændring 1984, vel bl.a. butikslokalernes ombygning af til beboelse.
Huset ligger markant over for Rampen, broen over jernbanen. Det ligner en parafrase over Tidemand-Dals Østergade 29 fra 1931-32.
Sparekassefilialen var i midten fra starten til mindst 1948. T.v. var der kiosk med aviser, tobak og slik, omkring 1948-59 Basil ved Martin Hansen, t.h. gennem næsten 40 år Elite Salonen ved Ingrid Schimmell. 15/9 1955 åbnedes Næstved Fritidshjem i tilbygningen helt t.h.