Grønnegade 21-33, opført i 3 etaper 1994-2000 ved Peter Karstensen Arkitekt- og Ingeniørfirma A/S, senere KASTOR Arkitekt- og Ingeniørfirma A/S for Kuben Boligbyg A/S til to andelsboligforeninger:
Forud gik rydningen af en del baghuse og af blandet bebyggelse her langs Grønnegade:
Nr. 21, funkis, 2 tager med sorretning i stuen og bolig ovenpå, var opført 1942, måske for bagermester Nordahl Jørgensen der havde forretning her o. 1940-43. Skomagermester, fra 1870 også læderhandler, Johannnes Chr. Olsen boede her fra senest 1855 til sin død 1888/89. Enkefru Olsen videreførte forretningen der ved samme tid flyttede til Brotorv hvor den midt i 1890'erne blev overtaget af Peter Iversen der senest 1899 flyttede til Ramsherred 4. Her var bageri 1899 - mindst 1960, o. 1906-16 ved Frederik Christensen.
I nr. 23 boede skræddermester Anders Hansen fra senest 1870 til sin død 1892.
Nr. 25 var en udlejningsejendom. Ejer var o. 1870-80 enkefru Borchsenius, fra senest 1890 købmand Lillelund (1 side frem), fra 1905 enkefru Emilie Lillelund, Lejer var o. 1870-83 sadelmager ved 4. Dragonregiment J.R.R. Madsen; o. 1890 boede hans enke her med sønnen der var svend, og 2 lærlinge. Omkring 1906 boede Lillelunds gårdskarl Hans Chr. Albrektsen her; han åbnede 1908 detailhandel i Ringstedgades Forlængelse.
Nr. 27 blev halveret 1954 og forsvandt maj 1964. Smedemester Peter Jørgensen ejede og boede i huset fra senest 1857 til sin død 1877. Hesteslagter og pølsefabrikant Peter Olsen boede her o. 1879-1906; Sydsjællands Social-Demokrat 7/7 1899: Hesteslagter Olsens Fødevarer konfiskeres. Raadne Pølser og rottegnavet Flæsk. Jens Jørgensen (1875-1955), Jens Jør'n, drev detailhandel og beværtning 1/5 1902 til mindst 1949, værtshuset efter sigende med sand på gulvet. Kolonialforreningen fandtes stadig 1960 ved Knud Nielsen.
Jernforretningens udvidelse 1954 (nedenfor) kostede 1½ hus. Civilforsvaret i Næstved, dengang ret nyetableret, stod for første del af nedrivningen med bombesprængning og efterfølgende redningsøvelse.
I nr. 29 boede
Huset sit funkis-udseende ved en ombygning 1936. Her havde Mogens Jørgensen forretning med symaskiner og støvsugere. Efter en brand på Østre Krematorium 28/7 1987 var kirkegårskontor et lille års tid. Derefter blev huset revet ned.
I nr. 31 var ejer og beboer o. 1870-1901 murer Mads Jørgensen der måske byggede ny- elller ombyggede huset i 1870'erne. Der boede jævnthen 5 familier i forhuset og 1 i et baghus. Omkring 1921var en af dem værtshusholder Anton Julius Calum med lkone og søn, tilflyttet fra Satterups gård. Sønnen hed Regner (f. 1909), 1938-49 Næstveds omstridte borgmester.
Snedkermester Th. Munnecke ejede og boede i nr. 33 1858 - mindst 1870; o. 1864-77 ejde hans enke huset. Her havde frk. Jacobine (Bine) Stæger forretning med handsker, parfume, hatte og Damearbejder 1864 - minsdst 1880.
Nr. 35 der anes yderst t.h., er arkitekt Urban Hansen Reistrups funktionalistiske lagerbygning, opført for Sydsjællands Jernforretning 1934, 1954 forhøjet med en etage og elvatortårn og lagerhaller bagud ved samme arkitekt (1 side frem).
Grønnegade 29-33, nr. 31-33 (t.v./midten) opført 1994 (indflytning 14. okt.), nr. 29 (t.h.) 1995
Altaner påbygget ca. 2006 til erstatning for oprindelige franske altaner hvorved det klassisk-romerske udtryk ændredes.