Ringstedgade 18, opført 1930-31 ved arkitekt Johs. Tidemand-Dal for hotelejer Peter Nørgaard Dinesen. Næstved Tidende ved genåbningen marts 1931: Hotellet er tip top moderne indrettet, og det gælder både restauranten og værelserne på 1. og 2. sal. Han lukkede det 1955.
Fra 1969 til mindst 1980'erne var her skotøjsforretning, 1969-80 ved Jørgen Frederiksen med Erland Jakobsen som bestyrer, Fra 1980 Skomarked ved Erland Jakobsen der også drev andre skoforretninger i byen. Inde i gården var der møbelforretning omkring 1954-64.
Her var garveri
Så blev her gæstgiveri, vel beværtning med et par værelser
Den sjællandske Bondestands Sparekasse flyttede 1906/07 hertil fra Bendtsens gæstgiveri. Flytningen var tilsyneladende politisk begrundet: 1897 brød socialdemokraterne valgforbundet med venstre, 1906 erobrede de kredsmandatet fra Venstre. Sydsjællands Social-Demokrat 26/7:
En Hævn. Den sjællandske Bondestands Sparekasse har i alle de Aar, den har bestaaet, haft Lokale i den Gæstgiver Bendtsens tilhørende Ejendom i Vinhusgade ... I Gaar har fhv. Folketingsmand Jul. Frandsen, der for Tiden er Sparekassens Kontordagsbestyrer, opsagt Lokalet med den bemærkelsesværdige Motivering, at da Hr. Bendtsens Lokaler stadig var Samlingssted for Socialdemokratiet, kunde Sparekassen ikke vedblive at holde Kontordag samme Sted ... fordi han maatte gaa nedenom og hjem ved Folketingsvalget
1911 fulgte sparekassen enkefru Kalum til Hjultorv 5 hvor den fik sit første egentlige kontorlokale.
----
To gæt:
29/5 2011