Det Gule Pakhus

Havnen 1, opført 1841, et minde om kornhandelstiden, Næstveds første moderne kornmagasin i grundmur (de små flensborgsten), portrum og den lave længes bagside dog i bindingsværk. Oprindelig, eller i hvert fald senest 1859 var der også en sidelænge bagud i syd (t.h.), 7 fag bindingsværk i 1 etage med kvist over 3 fag. Den stod stadig 1872, en rest af den stadig 1901. De to tilbageværende længer her istandsattes 1980-82 for Næstved Kommune der også 2005 frilagde bindingsværket i portrummet (bag den røde dobbeltport) som blev åbnet med glasfacader.

Bygherre var købmand H. Ferdinand Olivarius hvis købmandsgård lå i Ringstedgade, nu nr. 11, men for længst er revet ned. Han sikrede sig på forhånd finansielt ved 1840 at indgå en lejekontrakt med told- og konsumptionsinspektør Fanøe som repræsentant for Generaltoldkammeret og dermed Kommercekollegiet. Olivarius forpligtede sig til på sin velbeliggende grund her direkte ned til pram- og skudehavnens kaj at opføre et kornmagasin og udleje underste etage til toldvæsenet for 100 rigsbankdaler i årlig leje. Lejemålet omfattede et værelse på 31 kvm, et pakhuslokale på 103 kvm og et aflåseligt portrum på 31 kvm. 1852 udvidedes det med endnu et kontor. 1859 var der stadig Toldcomtoir i den nordlige ende af den høje længe (nærmest, t.v.). Samtidig var der Toldopsynshuus i et lille grundmuret hus, 3 fag med skorsten og kakkelovn. Det lå ca. 70 m syd (t.h.) for pakhuset med gavl mod kajen. Toldforvalter Kleist skildrede forholdene i en indberetning til Overtoldinspektoratet:

Det nuværende toldlokale er indrettet i stueetagen i et pakhus ved havnen, hvis øverste etage er kornloft, hvor det vrimler med utøj, der undertiden søger ned i toldlokalerne, så vi til tider må stille fælder op for dem ude og inde, sågar i selve pultene, for at papirerne ikke skulle blive ødelagte. Værelserne er små og med kalkede vægge marmoreret af fugtighed. Gulvet er uden underlag, så her er fodkulde, der næsten er uudholdelig. [...] Til assistenterne haves intet kontor, men disse må opholde sig i et lille opsynskontor midt på havnen, så der må gå særligt bud efter disse, hver gang deres assistance for toldkamret gøres nødvendig. [...] Her er hverken lokum eller pissoir. Hvad det første angår, da har vi af havnevæsenet fået tilladelse til at benytte et midt på havnen, altså langt fra kontorerne, beliggende lokum, et modbydeligt stinkende hul, hvor man er væg om væg med havnens arbejdsmænd og sjovere. Som pissoir kan vi benytte hele havnepladsen, men ved først at have spejdet til højre og venstre for at forvisse os om, at der ikke er ordentlige folk i nærheden.

Der skulle tilsyneladende blive værre før det blev bedre ...

I det dobbelte forhus havde Olivarius magasin, på pladsen bagved tømmerlager. I sidelængede boede fra senest 1845 hans handelsfuldmægtig Ole F. Dohler, en huguenot fra København; han var enlig og holdt ikke tyende. Omkring 1855 boede skræddermester og værtshusholder Hans Gjelstrup her. På kvisten flyttede Chr. Jensen der 1853/54 havde afløst Søren Knæckenborg som expediteur ved Pramfarten ind juni 1855; Olivarius sad i selskabets direktion. Ekspeditøren var vel identisk med købmand, kornhandler og lotterikollektør Chr. Jensen, der drev forretning i Kirkestræde 4 som han satte til salg 1854; pr. 1/1 1858 fratrådte han efter eget ønske som ekspeditør, januar 1860 åbnede han kolonialhandel på hjørnet af Nygade og Ramsherred. 1/1 1859 overtog Dohler posten som ekspeditør.

1859-60 trak Olivarius sig tilbage. Dohler blev 1858/59 forsikringsagent og lotterikollektør og flyttede i efteråret 1860 op i redaktør Bangs gård.

Senest 1866 havde købmand F.E. Sander overtaget pakhuset. Han brugte den høje længe til kontor, pakhus og kornmagasin, den lave til pakhus og magasin; i den nu forsvundne sidelænge var der værelser, kamre og køkken. Noget toldkontor nævnes ikke længere her, kun i det diminutive Toldcontoir på kajen, 29 kvm til to rum, hhv. pakhus og opsynskontor. Der var også toldbod på havnen i Karrebæksminde, og da jernbanen kom til Næstved 1870 indrettedes straks toldopsyn dér. Godsmængden på åhavnen faldt drastisk. 1891 åbnede et nyt repræsentativt toldkammer ved banen. Men der var stadig Toldvagt i det lille hus på kajen.

Pakhuset gik i arv til Sanders søn der ikke var købmand, men farmaceut. Han lejede det ud, i de første årtier af 1900-tallet til Valdemar Huus (1863-1933). 1925 overtog Wilh. Smith (1882-1962) forretningen, 1928 købte han pakhuset af Sander jr. Han havde korntørringsanlæg i det.

Boliglejemålene, først i sidehuset, senere i forhuset, havde ikke altid tilknytning til havnen, men o. 1880 boede her skippere

• o. 1880-90 Peder Jensen
• o. 1901-21 Christen Christensen

i hvert fald sidstnævnte var ansat ved pramfarten. Den var - 189/92 privat, men blev så overtaget af Næstved Kommune der opkøbte prammen og anskaffede dampslæbebåden Susaa hvor Christensen var kaptajn. Havneformand Peter Nielsen boede i lejligheden o. 1925.

Beliggenheden ved pram- og skudehavnens kaj blev mindre interessant da den nye havn åbnede 1937. Wilh. Smith A/S byggede nye pakhuse og siloer dér. Da firmaet i begyndelsen af 1970'erne skaffede sig af med sine forældede bygninger, overtog Næstved Kommune det forfaldne pakhus uden rigtig at vide hvad den skulle stille op med det. Foreløbig blev det brugt som materieldepot for el- og vandværket. 1980 tilbød en privat investor at købe det og bygge det om til ejerlejligheder. Det satte tilsyneladende gang i kommunen. Efter istandsættelsen lejede den det ud til amtet der brugte de til specialundervisning. Siden 1991 er her Næstved-Egnens Turistbureau og erhvervskontor.

Etableringen af den nye havn fik også konsekvenser for toldkammeret. Det flyttede naturligt nok tilbage til havnen, i et nyt hus, indviet 10. december 1937. Den lille toldvagt på kajen blev lukket. 1944 blev den revet ned. Men staten ejede stadig tomten hvilket gav problemer da Havnegade skulle udvides.

Litt.:
Bent Rohde Jensen: Tre toldkamre i Næstved; i: Zise, Toldhistorisk Tidsskrift, Nr. 1 1988 11. årg.