ca. 1850-1930: Industrialiseringens folkevandring fra land til by gav masser af arbejde til arkitekter og bygmestre. Det bragte dem i så overstadigt humør, at de gik over til fremtidens byggestil. Den hentede sine elementer i fortiden, men kombinerede dem frit under anvendelse af moderne teknik (støbejern fra 1861, jernbeton fra 1890'erne). En lejekaserne med usle korridorlejligheder kunne nok behøve en facade fra et fransk renæssanceslot. Heldigvis byggede man også masser af gode huse.
Historicismen kom tidligt og spektakulært til Næstved. Den sprang ud to steder samtidig, 1853, Herlufsholm og Løveapotek, begge i nederlandsk renæssance, men med hver sin arkitekt, de københavnske stjerner Meldahl og Bindesbøll. Begge fik en aflægger 1855-56. Jeg kan ikke forestille mig Vinhusets renæssancegavl uden Herlufsholms, hvem der så end har tegnet Vinhuset. Hvis Bindesbøll overraskede med Løveapotek, han var samtidig i gang med det strengt klassicistiske Oringe ved Vordingborg, så må resultatet have kaldt på så meget bifald, at han straks efter fik mulighed for endnu en overraskelse: Råd-, Ting- og Arresthuset var i en ny og fantasifuld stil, vel nærmest nygotik med renæssanceelementer.
Den gruppering jeg har presset de følgende 75 års huse ind i, må nødvendigvis være vilkårlig, man blandede stilelementerne frit. Den falder i to hovedgrupper med hver sin guru i hovedstaden: Herholdts nationale linje (nyromansk, nygotisk og nationalromantisk) over for Meldahls "europæiske" (div. klassicismer inkl. renæssance og barok). Men heller ikke mellem disse to hovedretninger var grænsen skarp. Det ses af flere eksempler i Næstved. Herholdt selv tegnede den strengt klassicistiske toldbod på banegårdspladsen, nedrevet 1972. Thuren kunne bygge Odd-Fellow-huset med middelalderfacade til den ene side og fransk renæssance til den anden. Varming byggede både Realskolen i italiensk renæssance og det nationalromantiske Garnisonssygehus. "Uldstrikkeren" lod bygge et gennemført latinsk hus og kaldte det Mjølner.
Den nationale, især den middelalderlige linje har vi det nok sværest med i dag. At KTAS endnu midt i 1930'erne kunne bygge sådan, har jeg svært ved at forstå. Sjovt nok foretrak nygotikken den runde bue, men kamtakgavle og højde gør den alligevel gotisk.
Den "europæiske" retning har bygget skønne huse. Se bare på hjørnet Jernbanegade Kattebjerg! Det er Paris via København, Søtorvet i Næstved-format.
I hele perioden byggede man også gode gedigne huse uden noget påtrængende stilpræg, dem jeg med et selvopfundet udtryk har kaldt traditionalisme. Efter behag kan man se dem som en videreførelse af klassicismen eller bare som udtryk for godt uprætenciøst håndværk.
Historicisme er i grunden en sær betegnelse. Alle retninger fra og med renæssancen har historiseret. Forgængeren klassicismen var græsk-romersk og kunne også af og til indflette mere opulente historiske træk, se blot dørpartiet på Ostenfeldts Stiftelse og facaden på Købmagergade 14! Det første oprør mod historismen, jugendstilen, var selv ufrivilligt nygotisk. Først funktionalismen var eller mente sig fri for historiske bånd.
Mere ringeagtende er betegnelserne stilblanding eller endog stilforvirring, mest om inventar også klunketid. Som det vist fremgår, har jeg svært ved at forstå hvorfor tidens huse har fået sådan et dårligt ry. Historicismen har bestemt bygget meget skidt (som Ringstedgade 56), men det gælder også den efterfølgende funktionalisme. Den beskyldte historicismen for at være akademisk og ufolkelig, et pudsigt standpunkt når man ser hvordan beboerne i funktionalismens æsker fylder dem med klunketing. Historicismen har bygget rigtig mange flotte huse, solidt håndværk der skaber levende byrum. Måske har husene bare ikke været gamle nok til kalde på respekt og ordentlig vedligeholdelse. Det ser ud til at være ved at ændre sig, tydeligst i den nu smukt restaurerede Jernbanegade.
Historicismen skabte det moderne villabyggeri. Det er Carl Larsson og "før verden gik af lave". Borgerne boede i byen, bønderne på landet, godsejerne i byen om vinteren og på landet om sommeren. Villaen uden for bygrænsen brød med det mønster, var begyndelsen til forstæderne og til en hel kulturrevolution. Villaen var noget nyt i slutningen af 1800-tallet. Den kom fra Italien via England.
Det fælles ved historicismens villaer er deres forskellighed, individualismens triumf. Én bygherre fortrak en italiensk renæssancevilla, en anden et middelalderslot, et fransk landhus eller en engelsk cottage. En schweizerhytte eller noget vikingeornamentik var også populært, foruden alskens blandinger af disse ingredienser. Der var også fælles elementer: en flot indgangsportal, en karnap eller frontispice (facadegavl), gerne havestue, evt. et tårn eller to. Det er måske ikke god smag, men der er kommet herlige villakvarterer ud af det, i Næstved bl.a. langs Ringstedgade, i Markkvarteret og i købmand Brandts udstykning melllem Brandtsgade, Vordingborgvej og Havnegade.
En pudsig detalje er huset med den skæve kvist, som typen kaldes af eksperter. Jeg kalder den totredjedelshuset, se Præstøvej 17 som eksempel! Efter klassiske normer skulle et respektabelt hus have frontispice (facadegavl), gerne understøttet af en fremspringende facade (karnap). Men den skulle være i midten, så at facaden var symmetrisk omkring den, se Sandagerhus som eksempel! Det var der ikke rigtig plads til i småhuse. Løsningen blev denne asymmetriske type, der kan ses i utallige variationer i Næstved og overalt. To kan sammenbygges spejlvendt, firetredjedelshuset bliver igen symmetrisk.
Den overdådige smagløshed mødte stigende kritik, efterhånden også praktiske anvisninger på en vej frem. Akademisk Architektforening etablerede i 1907 Tegnehjælpen, bevægelsen Bedre Byggeskik, 1915 organiseret som landsforening arbejdede også for mindre prangende huse til middelklassen. Dens tanker blev fremført eller foregrebet af Johs. Tidemand-Dal med hans plan til bebyggelse af Gallemarken 1911-12. Lignende villabyer efter engelsk forbillede anlagdes i andre byer, f.eks. Bakkekammen i Holbæk 1911-20 v. Ivar Bentsen og Marius Pedersen og Grøndalsvænge i København v. Poul Holsøe og Jesper Tvede. Men så er vi på vej over i
Lokalt er historicismen repræsenteret ved Wilsbech og den unge Tidemand-Dal. Mange huse i Næstved har facader smykket med glacerede kakler. Et godt gæt er, at det skyldes påvirkningen fra Kählers Keramiske Værksted. Gode eksempler på dets facadekakler finder vi hos Næstved Tidende og Odd-Fellow-huset. Og mere overdådigt på Reistrups Villa og hos Kähler selv. Det kan ikke altid afgøres, om kaklerne faktisk stammer fra Kähler. Endnu et eksempel: den tidl. Teknisk Skole i Jernbanegade.