baghus, bygget 1815 for farver Jonas Tønnesen der vel finansierede byggeriet ved frasalg af den nordlige del adf gården, senere Brogade 9. Brandtaksationen 1868 nævner inventar: lokomobil og dampmaskine. Som det ses, udnyttede virksomheden Susås vand med en ponton, næppe særlig miljøvenligt i moderne forstand.
Her var C. Jacobsens* Farveri og Uldgarnsfabrik, 3 generationer 1815/18 - 1926:
Georg Jacobsen har i et lille skrift i anledning af 250-års jubilæet 1921 ført virksomhedens historie tilbage til 1671. Det støttes af brandtaksationer og folketællinger. Bygherren Jonas Tønnesen overtog den 1796 ved ægteskab med forgængerens enke Adamine Sofie Wilhelmine Tandrup, Frederik Jacobsen, hidtil lærling og svend i virksomheden, ved ægteskab med Tønnesens datter Charlotte Amalie.
Huset overlevet Susås overdækning med Havnegade sidst i 1930'erne. Det blev vist først revet ned 1986 samtidig med forhuset.